662
SPEKTRET OG TEMPERATUREN.
Vi kunne nu
element (Fig. 299)
beregne den hele Varmemængde, som et Flade-
AB = DS udstraaler. Om Punktet O i AB be-
skrives en Halvkugle CDE med Radius r. En
Zone FGG‘F‘ af denne Halvkugle modtager fra
AB Varmemængden
o cos idS ■ 2nr sin i ■ rdi
r1
integreres fra O til 11/2, faas heraf, at den hele
udstraalede Varmemængde er
n<sdS.
Gaar man ud fra Stefans Lov, have vi, at
denne Størrelse er lig Es [7'— F)dS, naar E
betyder Forholdet mellem Legemets og Køn-
Fig. 299. røgs Udstraalingsevne. Altsaa er
II
a i «
<0
Som Eksempel paa Anvendelsen af de her udviklede Formler
anføres, at Udstraalingen fra en cirkulær Flade med Radius R til
en anden lige saa stor Flade, der ligger i Afstanden r, saaledes
at Centrernes Forbindelseslinie er vinkelret paa begge Flader, er
Ä (Ä2 — | rj/7T4Ä2 + I r2).
Er Fladernes Afstand stor i Forhold til deres Radier, reduceres
Udtrykket til itW/r’; er Afstanden derimod lille i Forhold til
Radierne, bliver det n2tf2?2(i —r/R).
SPEKTRET OG TEMPERATUREN. Man kan opvarme et
Legeme saa stærkt, at det udsender Lys, bliver glødende. Først
er Farven rødlig, ved højere Temperatur bliver den gul og der-
efter hvid. Draper anbragte forskellige Legemer i et Jærnrør, som
opvarmedes; ved 5250 C. saa han, at alle Legemerne begyndte
at udsende Lys; afkøledes Røret, bleve de igen mørke ved den
samme Temperatur. Selv om Legemerne end samtidig begynde
at lyse, er det dog ikke sagt, at de udsende lige meget Lys; her
kommer Udstraalingsevnen i Betragtning. Kirchhoff har saaledes
gjort opmærksom paa, at en Perle af fosforsurt Natron, som om-
sluttes af en Platintraad, ikke gløder kendeligt, naar den holdes i
Bunsens Flamme; samtidig udsender Platintraaden et kraftigt Lys.