SOLKONSTANTEN.
at maale Solvarmen med saa stor Nøjagtighed, at det deraf kunde
fremgaa, om den er konstant eller ikke.
Pouillet er den første, der har maalt Solkonstanten; han an-
vendte dertil et Apparat, som han kaldte et Pyrheliometer. Det
bestod af en æskeformig Beholder A af Sølvblik, som var fyldt
med Vand; dens øverste Endeflade var sværtet. Inden i Æsken
D have været konstant i Dagens Løb; Absorptionen i Luften
bevirker imidlertid, at der er en stor Forskel paa Straalernes
Varmevirkning- paa forskellige Tider af Dagen. I en Forsøgs-
række fandt Pouillet saaledes :
Kl. 12, i, 2, 3, 4, 5, 6,
D = 4.8, 4-7> 4-6, 4-3» 3-9, 3-2, 2.00 C.
fandtes Beholderen af et Ter-
mometer, hvis Stilk laa inden
i Røret B. Paa dettes anden
Ende sad en rund Metalplade
med samme Diameter som
Æsken. Forsøgene udføres
paa følgende Maade. Først
opstilles Apparatet saaledes,
at Skyggen af A netop be-
dækker C. Derpaa stilles en
Skærm foran A, og man iagttager Termometrets Gang i de paa-
følgende 5 Minutter. Lad det i denne Tid stige fra t til Z'° C.
Størrelsen t‘ —t=8 vil da være meget lille; om den er positiv
eller negativ, afhænger i Hovedsagen af, om t er lavere eller
højere end Luftens Temperatur. Nu borttages Skærmen, Solens
Straaler opvarme da Vandet i A\ lad Temperaturen efter fem
Minutters Forløb være I“. Derpaa stilles Skærmen igen for, Tem-
peraturens Gang iagttages; lad den efter 5 Minutters Forløb være
t“‘. Størrelsen t“‘—1“ — 8‘ skulde da være negativ; dog viser det
sig, at Temperaturen bliver ved at stige i de første Minutter, efter
at Skærmen er bleven anbragt mellem Æsken og Solen. For at
sikre sig, at alt Vandet i A saa vidt muligt har samme Temperatur,
drejes hele Apparatet rundt om Aksen B ved Hjælp af Knappen E.
Pouillet betragtede nu Størrelsen D — t“ — Z' + | (3 + 5') som et
Udtryk for den Opvarmning, Vandet vilde have faaet, hvis Om-
givelserne ikke havde virket med.
Hvis Atmosfæren ikke havde absorberet Solstraalerne, vilde