Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

SOLKONSTANTEN. Af Apparatets Vandværdi samt Vandets Vægt kan det Antal cal. beregnes, som i cm2 modtager i Minuttet. For at man heraf kan finde Solkonstantens Størrelse, maa Loven for Luftens Indsugning bestemmes. Ved at benytte den S. 670 omtalte Lov fandt Pouillet Solkonstanten lig 1.76 cal. Der er siden konstrueret flere Apparater til Maaling af Sol- konstanten, navnlig har et af Violle angivet »Aktinometer« fundet Udbredelse. Det bestaar af et Termometer, hvis Beholder er kugleformig og sværtet med Kønrøg. Det anbringes midt i et af to koncentriske Kugleflader A og B dannet Kar; Rummet mellem A og B fyldes med Vand Karret er forsynet med to Aabninger, der ligge paa de modsatte Sider af Termometerkuglen, og med en tredje Aabning, gennem hvilken Termometerrøret træder ud. I Hovedsagen anstilles Maalingerne med dette Apparat paa den ovenfor angivne Maade. En anden og sikkert bedre Metode er angivet af K. Angström. Han benytter to sværtede Platinstrimler, af hvilke den ene mod- tager Solstraalerne, medens den anden opvarmes ved Hjælp af en elektrisk Strøm. Sørger man for, at deres Temperatur hele Tiden er den samme, ved man ogsaa, at lige store Arealer af dem have modtaget samme Varmemængde. Af Strømstyrke og Modstand kan man beregne den i den ene Strimmel i en given Tid af Strømmen udviklede Varme, og den er da lig den Varmemængde, Solen i samme Tid sender til et lige saa stort Areal af den anden Strimmel. Vi saa, at Pouillet fandt Solkonstanten lig 1.76; senere Under- søgelser give højere Værdier for denne Størrelse; efter Langley ligger den vistnok mellem 2.5 og 3. Vi ville her benytte den sidst- nævnte Værdi og skulle nu nærmere betragte Betydningen deraf. I Løbet af et Aar vil en Overflade af I cm2, som træffes vinkelret af Solstraalerne i Jordens Afstand modtage Varmemængden 3 • 60 • 24 • 365.25 = 1.578 • 106. Den vil kunne smelte 1.578 • io6/8o Gram Is og derved frembringe et Vandlag af 200 Meters Højde. Kaldes Jordens Radius R saa er den beskinnede Flades Areal <tcR\ medens Jordens hele Overflade er 4~AJ2; i Aarers Løb vilde Sol- varmen, naar den fordeltes jævnt over Jorden, altsaa kunne smelte et Lag af 50 Meters Højde. Naar et Gram Kul forbrændes til Kulsyre, udvikles en Varme- mængde af 8080 cal.; i Aarets Løb ville de vinkelrette Solstraaler paa i cm2 udvikle samme Varmemængde som Forbrændingen af C. Christiansen : Fysik. 43