Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SOLKONSTANTEN.
Af Apparatets Vandværdi samt Vandets Vægt kan det Antal cal.
beregnes, som i cm2 modtager i Minuttet. For at man heraf kan
finde Solkonstantens Størrelse, maa Loven for Luftens Indsugning
bestemmes. Ved at benytte den S. 670 omtalte Lov fandt Pouillet
Solkonstanten lig 1.76 cal.
Der er siden konstrueret flere Apparater til Maaling af Sol-
konstanten, navnlig har et af Violle angivet »Aktinometer« fundet
Udbredelse. Det bestaar af et Termometer, hvis Beholder er
kugleformig og sværtet med Kønrøg. Det anbringes midt i et af
to koncentriske Kugleflader A og B dannet Kar; Rummet mellem
A og B fyldes med Vand Karret er forsynet med to Aabninger,
der ligge paa de modsatte Sider af Termometerkuglen, og med
en tredje Aabning, gennem hvilken Termometerrøret træder ud.
I Hovedsagen anstilles Maalingerne med dette Apparat paa den
ovenfor angivne Maade.
En anden og sikkert bedre Metode er angivet af K. Angström.
Han benytter to sværtede Platinstrimler, af hvilke den ene mod-
tager Solstraalerne, medens den anden opvarmes ved Hjælp af en
elektrisk Strøm. Sørger man for, at deres Temperatur hele Tiden
er den samme, ved man ogsaa, at lige store Arealer af dem have
modtaget samme Varmemængde. Af Strømstyrke og Modstand
kan man beregne den i den ene Strimmel i en given Tid af
Strømmen udviklede Varme, og den er da lig den Varmemængde,
Solen i samme Tid sender til et lige saa stort Areal af den anden
Strimmel.
Vi saa, at Pouillet fandt Solkonstanten lig 1.76; senere Under-
søgelser give højere Værdier for denne Størrelse; efter Langley
ligger den vistnok mellem 2.5 og 3. Vi ville her benytte den sidst-
nævnte Værdi og skulle nu nærmere betragte Betydningen deraf.
I Løbet af et Aar vil en Overflade af I cm2, som træffes
vinkelret af Solstraalerne i Jordens Afstand modtage Varmemængden
3 • 60 • 24 • 365.25 = 1.578 • 106. Den vil kunne smelte 1.578 • io6/8o
Gram Is og derved frembringe et Vandlag af 200 Meters Højde.
Kaldes Jordens Radius R saa er den beskinnede Flades Areal <tcR\
medens Jordens hele Overflade er 4~AJ2; i Aarers Løb vilde Sol-
varmen, naar den fordeltes jævnt over Jorden, altsaa kunne smelte
et Lag af 50 Meters Højde.
Naar et Gram Kul forbrændes til Kulsyre, udvikles en Varme-
mængde af 8080 cal.; i Aarets Løb ville de vinkelrette Solstraaler
paa i cm2 udvikle samme Varmemængde som Forbrændingen af
C. Christiansen : Fysik.
43