Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

 FLUORESCENS. 1.578 • io6/8o8o = 195 Gram Kulstof. Omvendt vilde Solstraalerne, jævnt fordelte overjorden, kunne udskille 195/4 = 49 Gram Kulstof af Kulsyre, som vilde danne et Lag af Kul 1/t Meter tykt. 3 cal. svarer til en Energimængde af 3 • 4.2 • 107 = 12.6 ■ 107 absolutte Enheder; altsaa modtager en Flade af 1 cm2, som træffes vinkelret af Solstraalerne, i Sekundet Energimængden 12,6 • io7/60 = 2.1 • 106. En Hestes Kraft er 75 • 1000-981 ■ 100 —- 7.36 • ro9; altsaa svarer Solvarmen til 2.x ■ io6/(7.36 ■ IO9) = 2.85 ■ IO—« Hestes Kraft pr. cm2, eller 2.85 Hestes Kraft pr. Kvadratmeter. Fordeles Sol- varmen jævnt over Jorden, vil den svare til O.71 Hestes Kraft pr. Kvadratmeter. Den Energimængde, som udgaar fra Solen er overvældende stor, den svarer for hver cm2 af Soloverfladen til 2.85 • IO~4 ■ 2400071092 = 14 Hestes Kraft, idet Afstanden fra Solen til Jorden sættes lig 24000 Jordradier og Solens Radius er 109 Jordradier. Da Jordens Middeltemperatur, 150 C., har holdt sig konstant i Aartusinder, maa Jorden afgive Varmen til Himmelrummet; dette giver sig navnlig til Kende ved Udstraalingen i klare Nætter. FLUORESCENS. Naar Lysstraalerne gaa gennem et gennem- sigtigt Legeme, kan man, naar Legemet er fuldkommen frit for Støv, ikke se, hvilken Vej Lyset følger. Er Straalens Vej derimod kendelig, kan man slutte, at der maa findes særlige Aarsager til det. Naar saaledes Kalkspath i mange Tilfælde bliver lysende ved at belyses, ligger det i, at der er Uregelmæssigheder i dets indre Bygning, som give Anledning til Brydning og Tilbagekastning af Lyset. Der er dog en Del Legemer;, der som Flusspath frembyde ganske særegne Forhold, idet deres Overflade, naar den rammes af hvidt Lys, udsender farvet Lys, skønt de ikke synes at være farvede, naar de undersøges paa sædvanlig Maade. I Sollys er saaledes Petroleum blaat, hvor Straalerne trænge ind i det; Vand, hvori der lægges et Stykke Kastaniebark, synes at være blaat, og den grønne Vædske, Klorofyl, som faas ved at hælde Vinaand paa grønne Blade, har en dyb rød Farve. Efter Stokes er Forholdet dette. De fluorescerende Legemer absorbere visse Straaler, i Reglen de ultraviolette; disse omdannes ikke til Varme, som det ellers plejer at være Tilfældet, men til Lysstraaler med større Bølgebredder, For at undersøge et Legemes Fluorescens kan man danne et Solspektrum paa dets Overflade; er der en kendelig Virkning,