o>
o
DAMPTÆTHEDER.
Vanddampens Vægtfylde er altsaa 0.6223 Gange saa stor som
Luftens Vægtfylde. Dette stemmer ogsaa meget godt med de
direkte Bestemmelser. Saaledes fandt Cahourä ved'Dumas Metode
Temperatur 1070 1500 200° 2500
Vanddamps Vægtfylde 0.645 0.6198 0.6192 0.6182.
Régnault har ogsaa maalt Vægtfylden af Vanddamp efter Gay-
Lussacs og Hofmanns Metode; han fandt den ved en Temperatur
af 500 og et Tryk af 36 mm. lig 0.621.
Anvendes Avogadros Lov paa de luftformige Forbindelser,
maa lige store Rumfang af dem indeholde lige mange Molekyler,
og deres Antal maa være det samme som Antallet af Molekyler
i et lige saa stort Rumfang af et Grundstof i Luftform. Naar
man altsaa har, at Vanddampens Molekularvægt er H20 eller 18,
medens Brintens Molekularvægt er 2, bliver Vanddampens Vægt-
fylde 18/2 eller 9 Gange saa stor som Brintens Vægtfylde, hvilket
ogsaa paa det nærmeste stemmer med det foregaaende. I For-
hold til Ilt, hvis Molekularvægt er 32, bliver Vanddampens Vægt-
fylde 18/32, eller, da Iltens Vægtfylde er 1.1056, faas Vanddampens
Vægtfylde at være 18/s2 X 1.1056 Gange saa stor som Luftens
Vægtfylde. Overhovedet finder man altid en Luftarts Vægtfylde
ved at multiplicere dens Molekularvægt med 1 1056/s2 — 0.03455 eller
ved at dividere den med 28.94. 1 de enkelte Tilfælde, hvor denne
Regel ikke slaar til, antager man, at der er foregaaet en Dis-
sociation, hvorved Vægtfylden maa formindskes, eller ogsaa at den
paagældende Luftart er saa nær ved Vædskeformen, at Mariottes
og Gay-Lussacs Love ikke finde Anvendelse paa den.
MAALING AF VARMEFYLDE. Det har vist sig at være
meget vanskeligt at maale Luftarternes Varmefylde, og der hersker
endnu paa flere Punkter nogen Usikkerhed med Hensyn dertil.
Man antager, at Berard og Delaroche, Régnault og E. Wiedemann