Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

VARMEFYLDE. 5 ere komne Sandheden nærmest; da Regnaults Arbejde er det ud- førligste, skulle vi først vise, hvilken Fremgangsmaade han har anvendt. Régnault opsamlede den Luftart, som skulde undersøges, i et Metalkar A (Fig. 17), der var saa stærkt, at man i det kunde for- tætte Luftarter til 10 Atmosfærers Tryk. Lufttrykket maaltes ved en Trykmaaler C, hvis ene Gren stod i Forbindelse med A, me- dens den anden var aaben. Naar nu Beholderens Rumfang l, Temperatur t og Lufttrykket H i den, samt Luftartens Vægtfylde g), ere givne, kan Vægten P af Luften, som findes i den, beregnes; man har nemlig n VH i P = O.001293 ty ---:--.■ 760 I + at Her er ikke taget Hensyn til Beholderens Udvidelse ved Trykket. Denne Beregningsmaade kan dog ikke anvendes, naar Luftarten ikke følger Mariottes og Gay-Lussacs Love; i saa Fald kan man af foreløbige Forsøg finde, hvorledes Vægten af den Luft, der indeholdes i Beholderen, afhænger af Trykket og be- regne en Tabel, der, naar Trykket er maalt, angiver Luftmassens Vægt. Inden Luften gaar ind i Kalorimetret H, opvarmes den ved at ledes igennem et spiralsnoet Rør, der ligger i et Vand- eller Oliebad F, som opvarmes ved en Lampe G til en Temperatur T. Kalorimetret H har væsentlig samme Indretning som det alminde- lige Kalorimeter, men inden i det ligger et Spiralrør af Sølv, som Luften strømmer igennem, og hvoraf den træder ud ved K, efter at være afkølet til det omgivende Vands Varmegrad. For at skaffe en jævn og langsom Luftstrøm til Veje er der paa Ledningen anbragt en Hane D, der ved en Skrue kan aabnes mer eller mindre; ved I er der i Ledningen indsat et Haarrør, medens E er et Manometer, der viser, hvor stort det Tryk er, som Luften er underkastet. Holdes nu Trykket i E konstant ved Hjælp af Hanen D, vil Luftstrømmens Hastighed i I, og altsaa ogsaa i F og H, være konstant; det vil ikke afvige kendeligt fra det ydre Lufttryk. Tænker man sig, at der ledes en Luftstrøm gennem F og H, vil den optage Varme i F og afgive den i H, og var der ingen anden Maade, hvorpaa Kalorimetret H kunde optage Varme, vilde det være let at bestemme Varmefylden. Uheldigvis vil ikke