Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VARMEFYLDE.
CM
2
62
alene den ydre Luft kunne indvirke paa Kalorimetret, men ogsaa
Opvarmningsapparatet 7'” vil bestandig afgive Varme til Kalorimetret;
dette sker især ved Ledning gennem Røret, der fører Luften ind
i Kalorimetret; det maa derfor gøres saa tyndvægget som muligt
og af et Stof, der leder Varmen slet, som f. Eks. Glas. For at faa
at vide, hvor stor en Varmemængde, der paa denne Maade meddeles
Kalorimetret, iagttages Termometret, som staar i Kalorimetret,
nogle Minutter før det egentlige Forsøg begynder; deraf beregnes
hvor mange Varmeenheder, q, der ad denne Vej kommer til
Kalorimetret i Minuttet. Derpaa aabnes Hanen B, Trykket i A
maales paa Trykmaaleren C; ved dernæst at aabne Hanen D til-
vejebringes en jævn Strøm i hele Ledningen. Efter en passende
Tids Forløb lukkes Z>; Trykket i A aflæses, og deraf bestemmes
Vægten M af den Luftmængde, der er gaaet gennem Kalorimetret.
Er nu Kalorimetrets Temperatur stegen fra t til t‘, er m Vandets
Vægt og p Kalorimetrets Vandværdi, har Kalorimetret i alt mod-
taget Varmemængden
(m + /t) — i) + L,
naar L er den Varmemængde, der er afgivet til den omgivende
Luft; hvorledes den kan maales er angivet i det foregaaende.
Kaldes Varmefylden, der skal findes, C og er x det Antal Minutter,
Forsøget har varet, bliver den tilførte Varmemængde lig
Sættes disse to Varmemængder lige store, faas en Ligning
hvoraf C kan findes.
VARMEFYLDE VED KONSTANT TRYK. Af den Maade,
hvorpaa de beskrevne Maalinger af Varmefylden for Luftarterne
udføres, følger, at C angiver, hvor mange Varmeenheder der
medgaar til at opvarme et Gram af den paagældende Luft en
Grad, naar Luftens Tryk holdes uforandret; C kaldes derfor Luft-
artens Varmefylde ved konstant Tryk. Idet p nu antages at betegne
Trykket, kan man kalde denne Varmefylde Det er her for-
udsat, at ct er en konstant Størrelse; om dette nu er rigtigt eller
ikke, maa Forsøget vise. <7 kan tænkes at afhænge af Tempera-
turen og af Trykket. For at undersøge dette har Régnault anstillet
flere Forsøg, hvis Resultater her skulle angives.