Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

/IS 601, glød. L., farvede L., Kirchhoffs Lov 607, Solatm. 608, Brydningsf. 614—616, Form. 618, L. gløde ikke ved Opvarm. 664, 665, en Luftmasses Energi 85, 665, Lys ved kem. Proces. 665—667, Abs. af Straal.671, perman. L. 682. Luftformige Legemer 50, 138. Luftblandinger, Daltons Lov 68—70, L. 72, Diff. 73, Atmolyse 79, 80, Effus. 25°. Luftpumpe anv. 24, 89, 143, 159, 160, 162, 184, 249, 614, Sprengels 226, 255, 256, Geisslers beskr. 258, Kvægsølvl. anv. 514. Fortætningsp. anv. 25, 93, 143, 159, 163, 178. Lufttomt Rum, om Muligh. 2, Glaskar 164, fortyndet R. 259, 264, 265, 615, Glødel. 510, GeisslerskeRør 514—518, 525 —527> 533, Lysfæn. 676. (se tomme Rj. Lufttryk 8. (se Atmosfæren). Luminescens, Def., Flammer lumin- escere 666. Lyden, Fors. 66, føres bort ad el. Vej 480, 481, Bøjn. 589, Lydbølger 585, Dopplers Princ. 595, Lydsvingninger, svage 480, ved el. Lysbue 484, Analogi el. Svingn. 491, 494, L., Længdesv. 637, 638. Lynet, Spektr. 604. Lys, Naturkraft I, el. og inagn. For- skydn. 318, el. Sv., Ligh. 320, 494, 495, ultrav. 525, 532—535, 538, Radium, L. fra det indre 530, genn. Alumin. 531, Lys- elektriske Fors. 532—535, Interf. 585— 587, høje Interf. 597, 598, Bøjn. 588— 591, Dopplers Princ. 597, monokrom. 597, 615, def- 600, Kadmium, Kvægs. 598, forsk. Farv. sam. 599, Himmell. 600, 644, el. Sv. i Atom., i Molek. 606, el. Sv. 608, 666, polaris. L. 637—639, hvidt L. 590, 599, 606, 607, 629, 646, 648, 651, 654, 674, naturligt L. 642, 643, 648, 685, 686 fra sv. Ioner 687, Soli. 613, 674, 676, 677, Ildflue, fl. Dyr, Tribolumin., Kemi- lumin. 675, Lysets kem. Virkn. 676 se og 23, paa Klorknaldl. 676, 677, Sølv- salte 677, 678, Dagsi. 676, L. ved For- brænd. 665—667, ved el. Str. 513, 669, SAGREGISTER Lysets Hast. 578—581, Lysbølger 584, el. Bølg. 585, 680, 686, Bjerg og Dal bil- led!. 586, Dopplers Princ. 595, Dobbelt- brydn. 641. 642, Lysstraaler def. 588, L. og Katodestr. 518, 519, Røntgenstr. 526, L. 589, 590, 593, astigm. Straalesyst. 631, 632, paraksiale Straalekegler 632 — 636, plansat. L. 638 se og 687, 688. Lysstyrke, Enh. 510, 511, 654, 668, Glødel. 510, 511, Buelys 511, Tab. 513, Intens, ved Bøjn. 591, Maal f. L. 639, Maal. af L. 652—655, Solens, Maanens og Sirius's Lys, pos. Pol af Buelys 655. Lyssvingninger, Svingningsretn. 526, 638, L. og El. 318, 320, 585, 682, Ætersv. 526, sv. Æterdel 639, L. i polaris. Lysstr. 638—646, 651, 652, 661 se og 675. Lysteori, Maxwells 318, 320, 585, New- tons 581—583, 585, Huygens’s 584 se og 585, 587, elektromagn. L. 607, 616, 650, nærmere Udvikl. 680—688. Lysets ter- miske Ækvivalent findes og dets me- kaniske Æ. beregn. 668. Lysmaaling 652, fl. Metod. 653, for- skel. farvede Lyskil. 654, nogle Anv. 655. Længdemaaling 3, Enheder 8, 598. Maanen, Solform. 608, Lys 655. Magdalarødt fluoresc. 675. Magnesia 570. Magneter, Anv. 16, Poler def., Lige- vægtsrum def., 335, 338, Nord- og Syd- pol 335, Antal Poler 356, Samling af Smaamagn., Begrund., Akse, Moment 336, Ordn, af Sinaam. 338, 339, i en Elektrom. 410, 411, 423, en aim. Staalm. 339, Jærnets og Staalets magn. Forh. 339, 340, permanent M. 340, ideal M. 340, 341, 344, se og 346, 372, Smaam., reduc. Læng. def., Moment def., M.’s Længde 341, Coulombs M. 342, 343, Længde efter Kohlrausch 369, smaa M. 343, 346—348, 351. 367—370, virkel. M. 347, 351, Felt 347, 348, Gauss’s Best, af Aksens Beligg. 3491 350, Akse 349—351, 367, 370, Jorden 351, 352, Styrem. 371, Ligevægtsrum 382, 383, Dæmpn. af Svingn. 438, 439, Anv.