Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

SAGREGISTER /B til Mask. 462, 463, Staalm. forholdsv. ringe 463, JærnpladeniTelef. 479. (se Elekirom.). Magnetisering, Retn. def. 337, In- tensitet 411, def. 337, 415, Smaamagn. parall. 338, i luk. Kredse 339, 340, en aim. Staalm. 337, 339, M. af Jærn og Staal forkl. 339, 340, Ommagn. 350, Jordens, en alm. Magn. 352, M. Jærn erh. ved forsk, magn. Kr. 411—413,420,421, graf. Fremst. 413, udglød. Jærn, Tab. 416, Støbej. og Staal417, Maksim., Eks.414,Bæreevne414, 415, en Jærnskal 418, Maksim, for Jærn, Nikkel, Kobolt 422, M. og Afm., Hyste- rese 420—422, Indvirkn. af Stød, Snon., Strækn., Tryk 422, Temp., kritiske Temp, for Jærn, Nikk., Kobolt, allotrope Til- standsf. , Forh. for Jærn 423, Forh. for Staal 423, 424, mærkelige Forh. for Nik- kelstaal 424, M. og Ledn., Jærn, Vismut, andre Metall. 426, Afm. 440, 460, 461, M. ved Leidnerfl. 486, særeg. M. 491, M., magn. Kraft og Drejn. af Polaris. 650. Magnetiseringskoeffic. graf. Fremst. 4J3> 1 ab- 4j6, 4t7i M. 418, 419, Maksim, for Jærn 423, Forh. ved Nikkelstaal 424, fl. Stof. 425. Magnetiske Forskydninger 318. Magnetiske Kredsløb, Udvikl. 418— 420, ved Transf. 440, 442. M. K. 421. Magnetiske Kredsprocesser 422. Magnetiske Stoffer,Metaller 422, 425, som Ledere for el. Str. 491, stille sig aksialt, Opløsn. af Salte, Ilt, atm. Luft 425> Hl, Kvælstoftveilte 426, Opløsn. af m. Metaller 650, se Jærnsulfat 531. Magnetisk Felt def. 347, en lille Mag- nets Inclstill. og Bevæg, i F. 347, 348, ; en sluttet Str. i m. F. 382, 383, intens. F. I 425, m. F. 353, 356, 357, 426, 520, 521, ! 523> 526, det jordm. F. 359—361, Lys- - kilde i m. F. 687, 688. Magnetisk Induktion def. 415, 420, f udglød. Smedejærn,Tab. 416, graat Støbej., t Tab., blødt og haardt J. og Staal, graf. Fremst. 417, overskaar. J. 417, 418, i en - Jærnring 419, 420, under Hysteresen 421, 422, Best, af m. I. 437, 438, i Central- stationens Dynamo 467, en Dynamo 468. c e Magnetisk Kraft, en Magn. 335, 338, ■ 339> Polernes gens. Virkn. 336, Coulombs - Fors. 342—344, Lov, abs. Maal. ved Sno- . vægt 344, en Magnets Virkn, paa en Pol 1 i første Hovedstill, def., findes 344, 345, 1 anv. 347, 375, 412, Vanskeligh. i Praks. , 351, i anden Hovedstill, def., findes 345, , 346, anv. 347, K. mell. Magneter, Ekspl. . 346, 347, Gauss’s Fors. 347, den m. K. ; i et Punkt def. 347, Feltets Intensitet, Kraftens Retn. og Størr. i Feltet ang. ved Kurv. 348, m. K. og Potential 353, 354, Normalkræfter, Gauss’s Sætn. 355 — 357, Anskueliggør, af K. ved Kraftlin. 356, hidrør, fra el. Str. 377, 378, i Vin- ding. udl.411, 412, Forh. mell. m. K. og ■ Magnetiseringsintens., graf. Fremst. .413, Tab. 416, 417, m. K. mell. og paa Pol- flader 414, 415, Permeabilitet 416, 417, m. K. i en Jærnskal meget lille 418, en Jærnring 419, 420, Hysterese 420, 421, m. K. Best, ved Ledningsev. 426, Maal. ved indue. Str. 435, 436, K. mell. Polerne i en Elektron), maales 436, 437, stor Værdi 437, Kraftlin. i en Jærnring maales 437, 438, in. K. af flerfas. Str. 477—479, Bøjn. af Katodestr. 518, 520, 521, 523, 524, in. K. drejer Polarisationspl. 649, 650, el. Bølger 680—682, Retn. 682, Fresnels Formi. 683, 684, sv. el. Partik. 687, 688. Magnetisk Meridian def. 340, anv. 341, 343, 346—35*, 364, 367—369, 433, 43Ô- Magnetisk Modstand def. 420. Magnetisk Moment, en Magnets m. M. def. 341, anv. 342-347, 350—352, 354, 365. 371—373, 376, 377, MH findes 342, 350, anv. 343, M. for Smaa- magn., for hele Magn. 341, MjH best. 351, Jordens 352, 354, Jærn modtag., Maal. 411—413, Indvirkn. af Stød, Snon., Strækn., Tryk 422, Afh. af Temp., kri- tiske Temp. 423, Ilt 426. Magnetisk Overfladetæthed 355, 376 —378. Magnetisk Strømstyrke 420, 438. Magnetisme, Naturkraft I, særeg. Flui- dum 5, Ørsteds Opdag. 7, Fluider, Nord-