*o>
DIFFUSIONENS TEORI.
3. Den relative Hastighed med hvilken Ilt- og
Brintmolekylerne gaa forbi hinanden,
4. En konstant Aa, som afhænger af de to Luftarters Natur.
Man faar altsaa, at
= 0,7, + && («> + «,)•
I Reglen sker Diffusionen saa langsomt, at det Led i denne Lig-
ning, der indeholder ingen Betydning faar; i dette Tilfælde er
— aP ' = A12Ç,e2 («t + (b)
Sættes
x — j~2759 ' I0~9
I (Z/
haves (S. 53), at
e] = ’tA9’i,
Man faar herved af (a) og (b) at
y —________!____(C)
Kaldes Vægten af det diffunderede Rumfang Ilt M, haves M— vp<y V
og altsaa
maalt paa denne Maade forholder Diffusionen sig altsaa omvendt
som Trykket p.
Tænker man sig, at R og S ere meget store Beholdere, af
hvilke den første er fyldt med Ilt, den anden med Brint, vil der
efter en kort Tids Forløb komme en stationær Tilstand i Røret,
der forbinder de to Beholdere; der vil da i samme Tid gaa lige
store Luftmasser igennem ethvert af Rørets Tværsnit. Ifølge (d)
maa Ilttrykket aftage jævnt med Afstanden fra D, medens Brint-
trykket tiltager paa samme Maade, og Ilttrykket vil da kunne frem-
stilles ved den rette Linie EC. Man kan da sætte p^—p og
p\ = o, medens a er Rørets hele Længde, derved bliver
II
i i
Man kommer altsaa til det mærkelige Resultat, at de Masser