Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

ATMOLYSE. CO lunneler i Sammenligning med Luftarternes Molekyler. Den eneste bevægende Aarsag, som her kan være til Stede, maa være den indre Bevægelse af Molekylerne, som nu almindelig betragtes sotn en væsentlig Egenskab ved den luftformige Tilstandsform. »Ifølge den fysiske Hypotese, som nu antages alminde ig, kan man forestille sig, at en Luftart bestaar af faste, fuldkommen elastiske, kugleformige Partikler eller Atomer, som bevæge sig i alle Retninger og have forskellige Hastigheder i forskellige u t arter. Befinder Luftarten sig i et Kar, støde Delene idelig mo Karrets Vægge og undertiden mod hverandre, uden at er og derved tabes Bevægelse, eftersom Partiklerne ere fuldkomme elastiske. Er Karret porøst, ville Luftdelene fare ud gennem e aabne Kanaler paa Grund af den omtalte Bevægelighe . a samme Tid trænger den ydre Luft ind paa samme Maade og fylder Pladsen. Denne Atom- eller Molekylbpvægelse er Aarsag til den elastiske Kraft og Evne til at gøre Modstand imod Sammen- trykning, som Luftarterne besidde. Selv naar samme Luftart n es paa begge Sider af en porøs Skillevæg fortsættes Bevæge sen uden Svækkelse — Molekyler blive ved med at gaa ud a arre °g ind i det i lige Antal, skønt man intet mærker til Rumtangs- forandringer eller lignende. Hvis der er to Luftarter me san “ Vægtfylde og altsaa samme molekulære Hastighed, som 'æ s og Kulilte, ville en Del Molekyler bytte Plads uden Rumfangs- forandring. Ere de modsatte Luftarter ai ulige læthe , a ts med forskellig Bevægelighed, hører Bevægelsen naturliga is op n at være lige stor i begge Retninger.« Da vi have antaget, at lige store Rumfang af to Luftarter ved samme Tryk og Temperatur indeholde lige mange Mole y er> maa Brintmolekylerne have en fire Gange saa stor Hastig e Iltrnolekylerne; dette vil nemlig bevirke, at Sandsynlig e en o at et Brintmolekyl, som befinder sig i Rummet b (Pig. 23), en af Aabningerne i Grafitpladen, bliver fire Gange saa sto Sandsynligheden for, at et Iltmoiekyl gør det samme, og er vi da gaa fire Gange saa mange Brint- som Iltmolekyler samme Tid, hvilket jo ogsaa stemmer med Erfaringen. 1 maa nemlig tænke os, at Molekylerne i et saadant Rum, naar e ramir Væggene, kastes tilbage og saaledes gennemkrydse Rummet. Men jo hurtigere Bevægelsen er, desto tiere vil Mole ty et tam Væggene. Man kan altsaa af Grahams Forsøg uddrage den blu - ning, at Molekylernes Hastigheder forholde sig omvendt^som—va------- 6 C. Christiansen : Fysik.