________________________
84
_______________________
LUFTARTERNES KINETISKE TEORI.
u
Brint_________1846 Meter
Kvælstof .... 492 —
Ilt............. 461 —
Luftarternes Varmefylde. Da vi nu kunne beregne Mole-
kylernes Hastighed, maa den Varmemængde, som
Luftens Opvarmning, ogsaa kunne findes. Sættes
Skyld
medgaar til
for Kortheds
haves
to 5?
o
en Masse m,
har
ved
, Eft
u = 2-----•.
En Luftmasse' bestaaende af N Molekyler, hver med
ved den absolutte Temperatur ft en levende Kraft, som er
Eft
| NmiR = — Nm-
f
Temperaturen ft + 1 er dens levende Kraft
1 Ar 2 E(& + 1) A7-
I Emu , — ——------- Nm.
<P
at opvarme den en Grad, maa der altsaa meddeles den en
For
Energimængde, som er
ENm
(d)
<P
Kaldes Luftens Varmefylde c og Varmeækvivalentet J, er den
samme Energimængde ogsaa lig JcNm‘, man har altsaa, at
__ E __0.1026
6 ~ ~ 9>
Da Luftens Rumfang ikke er forandret under Opvarmningen, skulde
c være lig Varmefylden ved konstant Rumfang, som vi tidligere
have kaldet c„. Man ser, at c forholder sig omvendt som Vægt-
fylden ep, hvilket for saa vidt stemmer med Erfaringen, som vi
have fundet, at det samme i flere Tilfælde gælder om cv. Der-
imod er Talværdien for Varmefylden betydelig mindre end man
skulde vente. Som vist S. 66 og 67 have vi Cp—cv—Rlf, tillige
er R/f — 0.069/$ ; heraf faas ^ = 0.167/90.
Efter Clausius maa det komme af, at Luftarternes Energi er