ForsideBøgerStore Norske Ingeniørarbejder

Store Norske Ingeniørarbejder

Forfatter: Georg Brochmann

År: 1926

Forlag: Gyldendal - Norsk Forlag

Sted: Oslo

Sider: 182

UDK: 624

Med Illustrasjoner Og Karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
 32 Store norske ingeniørarbeider var Oslo kommunes kraftstasjon ved Hammeren i Maridalen. Som vi senere skal se, kom dette sted til å spille også en annen rolle for den senere uvikling i videnskapelig norsk turbinteknikk. Turbinene til Ham* meren blev konstruert og bygget av Myrens Verksted, hver av de fire utvikler 600 hk. ved en fallhøide på 97 m. Hammeren kraftstasjon er fremdeles i drift og er om# trent uforandret. Francis?turbinen blev innført i Norge i slutten av 90sårene, og i 1897 leverte Kværner Bruk en dobbelt Francissturbin på 35 hk. Det er Drammens Jernstøperi som har æren av å være det første norske verksted som bygget en turbin med svingbare ledeskovler, men allerede i 1900 og 1901 leverte henholdsvis Myren og Kværner Francis*turbiner med denne store nyforbedring. De to dobbelte Frans cissturbiner, hver på 1 000 hk., som Kværner leverte til Nedre Lerfossens kraftstasjon ved Trondhjem i 1902, betegner ved selve sin størrelse en merkepel i utviklin* gen. At turbinkonstruktørene nu fikk anledning til å arbeide mere videnskapelig med sin opgave, viser sig i de stigende virkningsgrader som nu efter hvert opnås. Lerfossturbinene hadde Kværner garantert skulde opnå 75 pct. virkningsgrad, men allerede i 1904 måltes, ved virkelige prøver, en virkningsgrad av 84,5 pct. ved tur? biner av samme størrelse, som Kværner leverte til det samme anlegg. Disse turbinene hadde fått svingbare ledeskovler. At sansen for økonomi på vannkraftens område nu var våknet utover landet, viste sig derigjennem at mange lot sine gammeldagse turbiner ombygge efter de moderne prinsipper, og Myrens Versksted gjorde sig her fortjent av å innføre en patentert konstruksjon, hvorved ombyggingen blev lettet. En viktig del av en vannkraftsingeniørs arbeide har vi ennu ikke nevnt, konstruksjonen av rørledningene.