Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

137 1886 1900 1906 Ctr. Roer pr. Td. Land Odense 5 Mill. 10 Mill. 8 Mill. 231 Højbygaard 5 — 9 - 12 — 312 Nakskov 9 - 23 — 37 ~ 339 Assens 6 — 17 — B - 238 Stege 5- - 12 — 21 — 299 Maribo 0 — 12 — 18 — 275 Nykøbing 7 — 19 - 22 — 281 Ialt. .. 37 Mill. 102 Mill. 151 Mill. Nakskov-Fabrikken er den største, derefter Nykøbing og Stege; Odense, der oprindelig i Produktionsmængde stod i Række med de andre Fabrikker undtagen Assens, er nu Nr 7; Lolland er det egentlige Sukkerland, ser vi paa Arealets Evne til at avle Sukker- roer staar atter Lolland højest, særlig Nakskov med 54 Tons Roer pr. Hektar, Odense lavest med 23 Tons pr. Hektar. løvrigt er Roeudbyttet pr. Td. Land højst varierende efter Vejrliget, hvad der fremgaar af følgende Gennemsnitstal pr. Td. Land; i 1873, 211 Ctn., i 1877, 310 Ctn., i 1879, 334 Ctn., 1882 er mærkværdig for sin slette Høst, 222 Ctn., hvorfor 1883 giver Oprejsning med 352 Ctn., et Tal, der først igen naaes i 1893. Nu er Udbyttet overalt sat op, derfor maa 1899 med 289 Ctn. pr. Td. Land og end mere 1902 med 232 Ctn., betragtes som urimelig slette Aar; de sidste gode Aar var 1901 med 354 Ctn., og 1905, der med 374 Ctn. pr. Td. Land sætter Rekorden for rigeligt Høstudbytte. 1907 gav kun 292 Ctn. Det sandsynligste Udbytte pr. Td. Land er snarere over end under 300 Ctn. Om den producerede Mængde Roemelasse vides intet; af Melassefoder udførtes i 1908 5V2 Mill, ‘tt samt 5x/4 Mill. U Sirup, derimod udføres der ikke noget indenlandsk Sukker; for x/2 Snes Aar siden udførtes der 15 Mill. S, et mindre værdifuldt Efterpro- dukt; indtil 1909 har Udførselen iøvrigt været umuliggjort fordi vort Sukker, som for højt beskyttet, mødte Straffetold over alt. Derimod har vi haft nogen Transithandel med Sukker; 6x/2 Mill. er i 1907 genudført. 1 3- Svenske, tyske og danske Fabrikker: En Sammenligning mellem Forholdene i Tyskland og Sverige og i Danmark er anstillet i Tabellen paa næste Side.