Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
14 7- Betingelsen for Roedyrkningen er rigelig Gødning, intensiv Behandling og gennemført Renligholdelse; Side om Side med Roedyrkning finder vi derfor Kunstgødning, Kvæghold og Staldfodring; Roen kræver Gødning, men den giver til Gengæld saa meget af sin Vægt tilbage til Kvægfodring, at Affaldet af i Td. Land Sukkerroer er lig med 2 Skpr. Land Foderroer; ogsaa et andet Affaldsprodukt, Me- lassen, er godt Kvægfoder. Roedyrkning har derfor en Mængde Sidefordele, man ikke maa undervurdere; Udbyttet af Sukkeravlen for et Land er da større, end det blotte Sukkerudbytte angiver; det er muligt, at England har betalt sit billige udenlandske Sukker dyrere, end det selv aner. Den intensive Drift kræver til Tider en usædvanlig Arbejds- styrke ; Roedyrkningen er derfor paa den anden Side ledsaget af Sæsonarbejde og stærk Anvendelse af Kvindearbejde, hvilke to Ting atter medfører Anvendelsen af Vandre arbej- dere; til Danmark indføres hver Sæson f. Eks. 6—7000 Po- lakker; naar en Virksomhed ikke kan beskæftige indfødt mand- lig Arbejdskraft hele Aaret igennem, er det kun naturligt, at den ikke i den Periode, hvor Beskæftigelsesmuligheden er Maksimum, kan faa tilstrækkelig national Arbejdskraft. Roens Plads i Sædskiftet er mellem to langstraaede Sædarter, helst efter staldgødet Sædafgrøde; den udsaas c. 30. April med c. 25 få Frø pr. Td. Land og høstes omkring 1. Oktober. Gennem omhyggelige Kulturmetoder er man naaet til at for- øge baade Udbyttet pr. Areal og Sukkerholdigheden i de høstede Roer. Gennem en bedret Fabriksteknik har man naaet til ud af en given Mængde Roer med en given Sukkerholdighed at faa ud- vundet et Maksimum af det i Roen værende Sukker — og tilmed med stadig faldende Udgifter pr. produceret Enhed. 8. Saftens Udvinding: Efter at Raastoffet, Roen, er optaget, nedkules den som Kartoflen eller bringes til Fabriken eller til en Saftstation (nemlig i det Tilfælde, hvor Fabrikens Opland er saa stort, at Fabriken mener — maaske med Urette — at staa sig ved at have flere Saftstationer). Efter at Roen er vadsket og hældt i en Fyldetragt fremstilles Saften enten ved, at Roerne rives til en grødet Masse, hvorfra man i Centrifugen fjerner Saften, eller — hyppigst — ved Diffusion: Roen skæres i tynde Snitter, der

Kartotekskort