Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
7- Betingelsen for Roedyrkningen
er rigelig Gødning, intensiv Behandling og gennemført
Renligholdelse; Side om Side med Roedyrkning finder vi derfor
Kunstgødning, Kvæghold og Staldfodring; Roen kræver
Gødning, men den giver til Gengæld saa meget af sin Vægt tilbage
til Kvægfodring, at Affaldet af i Td. Land Sukkerroer er lig
med 2 Skpr. Land Foderroer; ogsaa et andet Affaldsprodukt, Me-
lassen, er godt Kvægfoder. Roedyrkning har derfor en Mængde
Sidefordele, man ikke maa undervurdere; Udbyttet af Sukkeravlen
for et Land er da større, end det blotte Sukkerudbytte angiver;
det er muligt, at England har betalt sit billige udenlandske Sukker
dyrere, end det selv aner.
Den intensive Drift kræver til Tider en usædvanlig Arbejds-
styrke ; Roedyrkningen er derfor paa den anden Side ledsaget
af Sæsonarbejde og stærk Anvendelse af Kvindearbejde,
hvilke to Ting atter medfører Anvendelsen af Vandre arbej-
dere; til Danmark indføres hver Sæson f. Eks. 6—7000 Po-
lakker; naar en Virksomhed ikke kan beskæftige indfødt mand-
lig Arbejdskraft hele Aaret igennem, er det kun naturligt, at den
ikke i den Periode, hvor Beskæftigelsesmuligheden er Maksimum,
kan faa tilstrækkelig national Arbejdskraft.
Roens Plads i Sædskiftet er mellem to langstraaede Sædarter,
helst efter staldgødet Sædafgrøde; den udsaas c. 30. April med c.
25 få Frø pr. Td. Land og høstes omkring 1. Oktober.
Gennem omhyggelige Kulturmetoder er man naaet til at for-
øge baade Udbyttet pr. Areal og Sukkerholdigheden i de høstede
Roer. Gennem en bedret Fabriksteknik har man naaet til ud af
en given Mængde Roer med en given Sukkerholdighed at faa ud-
vundet et Maksimum af det i Roen værende Sukker — og tilmed
med stadig faldende Udgifter pr. produceret Enhed.
8. Saftens Udvinding:
Efter at Raastoffet, Roen, er optaget, nedkules den som
Kartoflen eller bringes til Fabriken eller til en Saftstation
(nemlig i det Tilfælde, hvor Fabrikens Opland er saa stort, at
Fabriken mener — maaske med Urette — at staa sig ved at have
flere Saftstationer). Efter at Roen er vadsket og hældt i en
Fyldetragt fremstilles Saften enten ved, at Roerne rives til en
grødet Masse, hvorfra man i Centrifugen fjerner Saften, eller —
hyppigst — ved Diffusion: Roen skæres i tynde Snitter, der