Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

i8 13. Produktionens Fordeling: Højest staar i 1904 Kuba med c. 1,100,000 Tons (i 1907 op mod ix/2 Mill. Tons), hvilket sammen med Portoricos 153,000 Tons, Hawajis 350,000 Tons (1907: 400,000 Tons), Filipinernes 100,000 Tons og de forenede Staters egne 300,000 Tons gaar til Dækning af de forenede Staters mægtige Forbrug. Ostindiens store Produktion (op mod 2*/2 Mill. Tons) gør sig derimod ikke gældende paa Verdensmarkedet og er næppe indbefattet i Lichts Beregninger; størst Betydning i Asien har vel Java, hvis Produktion er op mod 1 Mill. Tons, og hvoraf de 85 °/o eksporteres, nemlig til Kina og Australien, hvilket sidste Land ikke — trods sine 120,000 aarlige Tons — kan sukkerføde sig selv, samt til United States og England; i Afrika producerer Mauritius c. 200,000 Tons Sukker aarlig, hvoraf en Del gaar til Indien. De engelske Antiller producerer c. 200,000 Tons (i 1907 300,000 Tons), hvoraf en Del gaar til England og Kanada; — de franske Antiller sender c. 100,000 Tons over Søen til Frank- rig —, i Meksiko med sin Produktion af 100,000 Tons spiller Sukkeret væsentlig lokal Rolle, i Sydamerika producerer Argen- tina 140,000 Tons, hvoraf de 40,000 kun med Vanskelighed ekspor- teres, dels til Sydamerika og dels til England, Brasilien c. 200,000 Tons, og et Land, der som Peru paa Sukkerets Omraade har nogen Fremtid, producerer alt nu lige saa meget som Argentina. Af Sukkerrørets Udbytte konsumeres nu over 2^ Mill. Tons i de forenede Stater. I Tiden fra 1880 til Halvfemserne gik mange Steder Produk- tionen af Rørsukkeret tilbage, idet Roesukkeret i sin Fremtræden udenfor sit Produktionsland var hjulpen ved direkte og indirekte Præmier og tilmed, takket være en bedre Teknik, kunde frem- stilles billigt. Sukkerets og Hvedens Epos ligner forsaavidt hin- anden, kun at det var amerikansk Hvede, der lagde europæiske Hvedearealer øde og tog deres Jordrente, medens det var euro- pæisk Sukker, der gjorde Tropesukkeret uprofitabelt. Prisfaldet paa Sukker fortsattes lige til 1903; dog fik Antil- sukkeret et Knæk, det har Vanskelighed ved at overvinde. Dets Produktionsudgifter har trods billig Arbejdskraft ikke i Faldet kunnet indhente Prisen — i alt Fald ikke de regnfattige eller for regn rige Aar.