Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

Forfatter: L.V. Birck

År: 1909

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: København

Sider: 239

UDK: 664.1 Bir

DOI: 10.48563/dtu-0000234

1. Sukkerets Produktion Og Omsætning

2. Sukker- Beskatningens Teori

3. Specielle Del: Norden

4. Specielle Del: Øvrige Stater

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
2l6 Nederlandene har ogsaa paa Sukkeromraadet holdt Frihande- lens Principer i Hævd, men dog fastholdt en Eksportpræmie. Da Sukkertolden har været ret høj, 27 Gylden (= 4ox/2 dansk Krone) pr. 100 Kilo, er Forbruget nu kun naaet op til 19 Kilo pr. In- divid — det dobbelte af, hvad det var i 1890 — men dog ikke højt nok, sammenlignet med Lande som Danmark og England. 44. Tolden: Den Omstændighed at Holland ex principio var frihandlersk og raffinerede sit javanske Kolonisukker, gjorde det uvillig overfor Beskyttelseseksperimenter. Oprindelig havde man ligesom i Bel- gien en Saftskat, d. v. s. en Roesukkerskat, der var bestemt efter Saftens Mængde og Sukkerholdighed, medens Indførselstold og Eksportgodtgørelse bestemtes efter det virkelig indførte eller ud- førte Kvantum Sukker. Tolden var 27 Gylden pr. 100 Kg. raf- fineret. Ved en offentlig Undersøgelse i 1864 viste det sig, at 20 °/0 af det producerede Sukker unddrog sig Afgift, idet man fik 25 °/o mere Sukker ud af Saften end det Udbytte, man lagde til Grund ved Beregningen af Saftskatten. En Lov af 1894, der forhøjede det legale Rendement, krævede en Indtægt ved Sukker- beskatningen af 8x/2 Mill. Gylden. Allerede i 1867 havde man indført en alternativ Fabrikatskat, samtidig med at man satte det legale Saftrendement op til 1635 Gr., men kun de daarlige Fabrikker, der fik en ringere Sukkerudvinding af Saften, tog Produktskatten. Men i 1897 gennemførtes en ren Fabrikatskat (lige høj med Tolden) begge paa 27 Gylden pr. 100 Kg. Raffinade. Under Presset af Forholdene i Europa turde man dog ikke helt opgive Eksportpræmien, og gav nu en direkte Præmie af 2x/2 Gylden. Præmieudgiften maatte dog ej overstige 2^2 Mill. Gylden. Efter Brusselerkonventionen bibeholdes 27 Gylden pr. 100 Kilo Raffinade, faldende med 0,27 Gylden for hver Procent, det beskattede Sukker polariserede mindre end 98; Raasukker 88 betaler da en Afgift af 243/10 Gylden. Eksport- præmien bortfaldt og Beskyttelsen eksisterer ikke, idet Told og Afgift er lige høje. For Hollands Vedkommende vil Følgerne af Brusselerkonven- tionen ikke blive mærkbare med Hensyn til Priserne, idet Hol- lands Eksportpræmie jo ikke var betydelig, og det hjemlige Mar- ked ikke kunde udnyttes af et Kartel, fordi der ingen Toldbe- skyttelse var.

Kartotekskort