Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

220 E. Balkanstaterne. 51. Rumænien: har i det sidste Tiaar naaet at dække sit ringe Sukkerbehov: i 1890 produceredes 17,000 Tons Roer, i 1901: 281,000 Tons, en Høstmængde, der dog senere er aftaget noget. Sukkerproduk- tionen har været i 1900—01: 26,000 Tons. Jorden er frugtbar, men daarlig udnyttet af den af Bojarerne og deres jødiske For- pagtere kuede Bondestand. Rendementet er ca. 10 °/0. Importen der i 1898 var 17,000 Tons Sukker, er nu gaaet helt bort. Sukkerforbruget pr. Hoved er nominelt, formentlig under 2 Kilo. Rumænien følger en kras Beskyttelsespolitik: allerede i 1873 fik Fabrikkerne Frihed for alle Stats- og kommunale Afgifter, in- klusive Toldfrihed. Fra 1882 gav Staten en 16 Centimers- præmie pr. Kg. hvidt Sukker, der produceredes i Rumænien — selv om det ej udførtes! I 1898 indfører Rumænien en indenlandsk Afgift paa 15 Ctm., senere forhøjet til 30 Ctm.; Tolden er sat til 25 å 35 Ctm. (efter Lysheden) udover de 30 Ctm. Afgift, der opkræves baade af indført og indenlandsk Sukker. Derimod bryder man sig ikke om Eksport, idet den Præmie af 16 Ctm., der gives pr. Kg. hvidt Sukker, produceret i Landet, bortfalder, hvis det udføres. At Rumænien under saadanne Toldforhold ikke tilhører Brus- selerkonventionen, følger af sig selv. 52. Bulgarien: I 1892 gav Bulgarien en direkte Præmie paa 5 Francs pr. Tons frembragt lyst Sukker; der var indtil 1904 i al Fald ingen indenlandsk Afgift, derimod en Told, der svarede til 10 °/0 af Værdien — altsaa en relativ ringe Told. For at opmuntre til Anlæg af Roesukkerfabrikker indrømmer Staten en meget lav Fragt for Transport af bulgarsk Sukker; men Fabrikationens Ud- vikling strander paa det ganske minimale Forbrug, idet Sukker i dette Land ikke er et Næringsmiddel, men et Nydelsesmiddel og en Luksusvare; det samme er Tilfældet i Serbien og Tyrkiet, der begge ligeledes har Værditold.