Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie

21 at ikke alt Rørsukker egner sig til Handelsvare; af ostindisk Rør- sukker er kun x/3 egnet til europæisk Brug, Resten er en saare simpel, kun for Kulierne egnet Kvalitet. 17. Rørsukkerets Raffinering: Var end Sukkeret i Middelalderen kun de riges Luksus, blev det dog op mod det attende Sekel til de mere velstillede Klassers almindelige Forbrug. Først Roesukkerets Fremkomst skulde gøre Sukkeret til Allemandsret. Sukkeret satte i Merkantilismens Tid Fantasien i Bevægelse; Handelen bandtes til Fordel for Kompagnierne, hvis Skibe under Æventyr og Farer bragte det koloniale Raasukker hjem til de monopoliserede Raffinaderier, der uddrog Sirupen ved Udvask- ning af Sukkerkrystallerne. Indførselen af raffineret Sukker var ofte forbudt, og indtil Staten, fik Øje for Sukkeret som Skatte- objekt, var Indførelsen af Raasukkeret fri for Afgift. Først mod Slutningen af det attende Sekel blev Sukkerhande- len og Raffineringen fri samtidig med, at Sukkeret blev erkendt for at være et godt Skatteobjekt; men langt ind i det nittende Sekel vedblev Raffinering af oversøisk Sukker at være den af- gørende Sukkerproduktion i Europa; først i Halvfjerdserne har Sukker i Europa taget et saadant Omfang, at Raffineringen blev det mindre — Sukkertilvirkningen det større. Men i 1875 var Roen ogsaa naaet til at yde 2/5 af Verdens samlede Sukkerproduktion og Sukkerrøret i Færd med at trænges ud af europæisk Forbrug. Verdenshandelen i Sukker, der før Opdagelserne tilhørte Venedig og derfra gik over til Spanien og Portugal, — deltes senere mellem Hamborg, der blev Stapelplads for Norden og Tyskland, og England. Baade Danmark og Sver- rig havde dog i det attende Aarhundredes sidste Halvdel store Raffinaderier og en profitabel Transithandel i Sukker. Ligesom Produktionen er Handelen med Rørsukker nu for en stor Del gieden over paa amerikanske Hænder.