Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel III.
Roesukkeret.
18. Roesukkerets Sejersgang:
Roesukkeret er et Barn af Teknik og Toldbeskyttelse — det
maatte kæmpe sig frem gennem Trængsel, men en skønne Dag
var Askepot Prinsessen, om hvis Gunst Nationerne bejlede.
I 1850 produceredes der x/5 Million Tons Roesukker, i 1870
1 Million, i 1882 2 Millioner, i 1892 3V2 Millioner, i 1900 over
6 Millioner og nu c. 7 Millioner! — i 1907—08 6,532,000 Tons.
Medens i 1840 Roesukkeret var 5 °/0 af Verdens Sukkerhøst,
androg det allerede i 1870 1I3, i Begyndelsen af Firserne Hælvten
og naaede ved Aarhundredskiftet op til 2/3. Senere er det procent-
vis gaaet tilbage, idet det efter Brysseler-Konventionen følgende
højere Prisniveau for Sukker har givet Rørsukkeret en ny Chance
— men dog er over 55 °/0 af Markedets Sukker uddraget af
europæiske Roer.
Væksten i Roeavlen er sket næsten i en geometrisk Progres-
sion; siden 1893 har Roeproduktionen fordoblet sig. Vi har her
haft en direkte Forbrugsvare, hvis Historie er det ejendommelige
Kapløb mellem et tungvindt Forbrug og en fremadilende Produk-
tion ; Balancen er først naaet i det sidste Par Aar. Angaaende
Sukkerproduktionen i de enkelte Lande henvises til omstaaende
Tabel.
Tyskland havde allerede i 1850 et smukt Forspring, men ind-
hentedes snart af Frankrig, der helt ned til Slutningen af Halv-
fjerdserne stod over Tyskland. Men i t88o tog Tyskland det
store Skridt og bibeholdt nu sit Forspring, uagtet Frankrig — der i
1884 gik over til Skat paa Roemængden, som jo paa samme Tid
baade gav Produktions- og Eksportpræmie til Fabrikkerne, —