Sukkerets Historie
En Handels- Og Finanspolitisk Studie
Forfatter: L.V. Birck
År: 1909
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 239
UDK: 664.1 Bir
DOI: 10.48563/dtu-0000234
1. Sukkerets Produktion Og Omsætning
2. Sukker- Beskatningens Teori
3. Specielle Del: Norden
4. Specielle Del: Øvrige Stater
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
idet Fabrikkernes Krav paa Kvalitet har besejret Dyrkernes Krav paa
Kvantitet, hvori Dyrkerne bl. a. er interesserede, da 50 °/0 af de av-
lede Roer leveres tilbage som Fodermiddel (de udvaskede Snitter).
21. Sukker udbytte pr. Hektar:
Medens den avlede Roemængde paa et givet Areal ikke har
varieret saa meget siden 1880, har de tekniske Forbedringer og
Roens øgede Sukkerholdighed givet et voksende Sukkerudbytte;
i Tyskland avledes der i 1870 2 Tons, nu henimod 5 Tons Suk-
ker pr. Hektar; men ogsaa de andre Lande har fordoblet deres
Udbytte pr. Hektar siden 1870.
I Øjeblikket staar Tyskland højest. Danmarks Sukkerudbytte
pr. Hektar er kun 3/4 af Tysklands; Frankrigs knapt som Dan-
marks (c. 3400 Kilo); Belgien og Holland stræber op mod Tysk-
lands Stade; Østrig—Ungarn naar op mod 3000 Kilo (et Middeltal,
der er trukket nedad af de ungarske Producenter); Rusland, der
ganske vist ikke har naaet 2 Tons Sukker i Udbytte pr. Hektar,
har ikke desmindre et Rendement, der naar Tysklands. Ruslands
lave Sukkerudbytte pr. Areal finder sin Begrundelse i det slette
Agerbrug, som er tilfreds med en avlet Roemængde, der er halv
saa stor som den, man 1 Tyskland forlanger af sin Jord. Staar
end Tyskland højest, blegner alligevel Glansen, naar man husker,
at en Hektar Tropeland kan frembringe den dobbelte Sukker-
mængde. Sæt Javas ti Tusinde Kilo mod Tysklands fem eller,
vil man have Forskellen rigtig frem, tag Hawajis 10 å 20,000 Kilo
Sukker pr. Hektar mod Ruslands 2000!
22. Produktionsudgifter:
Men Udviklingen — ogsaa med Hensyn til Udvindingen af
Roesukker — er dog gemt i alle disse Tal: det samlede Udbytte,
Udbyttet af Roer og af Sukker pr. Hektar og Rendementets Vækst.
Ogsaa den Arbejdsmængde, der beskæftiges ved Erhvervet, taler
det samme Sprog.
I Tysklands Fabrikker udkrævedes i 1880 en Arbejdsstyrke af
54 Mand for hver Million engelsk Pund Sukker, i 1907 12 Mand!
I Frankrig udkrævedes i 1880 110 Arbejdere, nu 24; i Østrig—
Ungarn i 1880 65 Mand, nu 35. Til Gengæld er den mekaniske
Arbejdskraft forøget, f. Eks. i Tyskland og Østrig fordoblet.
Med Hensyn til den mekaniske Kraft har der været to hinanden
modvirkende Faktorer: den bedrede Teknik bevirker, at den