Det Danske Hedeselskab 1866-1916

DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE 121 ta.ge og til Skovbjerg Mosestation. Ved denne holdt Dalgas Foredrag om Hede- selskabets nyeste Virksomhed for Mosekulturer, og derpaa gik Turen tilbage til Skovbjerg Plantage, som Dalgas som nævnt var Medejer af; her ventede en Middag, der begyndte med store Fade upillede Kartofler. Humøret ved den kunde maale sig med Appetiten, Tale fulgte paa Tale, til Opbrudstimen kom, da det gik til Troldhede Station i Hold, eftersom Gjæsterne skulde Øst eller Vest paa, og hermed var Selskabets lykkeligt gjennemførte Jubilæum forbi. Der er dog een Ting, som her endnu maa nævnes, og det er Maaden, hvor- paa alle de her omhandlede Festligheder refereredes i Hedeselskabets Tidsskrift, „Hedens Velgjorer og Ven“, „Hedens Erobrer", „Hedens Konge“, som Dalgas atter og atter var bleven kaldt, henførte Alt til Selskabet, At der havde været fest- lige Sammenkomster i Aarhus, Paabøl og flere Steder, blev akkurat nævnt, men ikke, at de væsentlig havde været til Ære for ham, og af Talerne i Herning og ved Høgildgaard meddeltes kun de Steder af Indenrigsminister Ingerslevs, Ad- vokat Liebes, Landstingsmand Thomas Nielsens og Højskoleforstander Schrøders Taler, der gik ud paa at vise, at Hedesagen var en Nationalsag, som bares af Hedeselskabet; sine egne Taler samlede han i en objektiv Fremstilling af Sel- skabets Virksomhed i de 25 Aar, som han dog lod ende med en Udtalelse om, at Kanaliseringen, Mergelsagen og Mosesagen snart kunde tænkes at kunne staa paa egne Ben, medens Plantningssagen endnu i lang Tid maatte trænge til Vej- ledning og Støtte, og at det da muligvis vilde være rigtigst, at al Hedeplantning i Statsplantagerne, i Klitplantagerne og i Hedeselskabets Plantager og Plantninger samledes paa een Haand, Indenrigsministeriets, saaledes at den nødvendige Vej- ledning kunde vedblive at være gratis og velvillig. Han slaar ligesom en Parentes om sig selv; det var ikke med hans gode Vilje, at han var bleven trukken frem, han yndede, som vi have hørt, ikke „Spræl“, og det har sin Interesse at se de Rettelser, han til Brug for sit Referat i Hedeselskabets Tidsskrift foretog i Herning Folkeblads Gjengivelse af Thomas Nielsens Tale den 9, Juli, han rettede helt igjennem „Dalgas" til „Hedeselskabet**, I Forbindelse hermed skal det erindres, at da de forenede Landboforeninger festede paa Vennelyst, mødte han som Foredragsholder i daglig Dragt med en Skovblomst i Knaphullet, og da der ved det derpaa følgende Festmaaltid blev talt begejstret for ham, takkede han kort med at udtale et Haab om, at den til- stedeværende Indenrigsminister nu vilde tillægge hans Anbefaling for et voxende Tilskud til Hedeselskabet forøget Vægt; han drak paa et storre Tilskud. Det 16