Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE
Mindet i Plantagen Dalgas 1893.
var ogsaa ved den Lejlighed, at han om en Artikel i et Aarhusblad om ham
selv sagde: „Gudbevares, den er saamænd rigtig rar for mig personlig, men
Hedesagen handler den ikke om, og den skaffer os ikke to nye Medlemmer",
Det er ganske i Overensstemmelse hermed, at da det af „Venner af Hedesagen“
paa Risbakken i Plantagen Dalgas
rejste Mindesmærke blev over-
leveret Hedeselskabet den 19. Juli
1893 og Advokat Liebe ved den
efterfølgende Fællesspisning i Vi-
borg udbragte en Skaal for Dalgas,
takkede denne med en Skaal for
Justitssekretær Morville, der i over
40 Aar havde ledet saagodtsom
alle Plantningerne ved Viborg og
havde givet ham den første Impuls
til at arbejde for Hedesagen,
Det kom absolut ikke Dalgas an
paa hans egen Person, det var
Hedeselskabet, der laa ham paa
Sinde, og det saa meget mere som
han spøgende gjorde opmærksom
paa, at de tre Bestyrelsesmed-
lemmer havde naaet en samlet Alder af næsten 200 Aar og derfor næppe kunde
staa i Spidsen for det længe endnu. Det var da ogsaa selvfølgelig Hedesel-
skabets Fremtid, han tænkte paa, da han ved Festen i Herning takkede for den
af Kammerherre Bille for ham udbragte Skaal. Da Bille stærkt havde rost,
hvad Dalgas havde udrettet i Hedesagen, og sagt, at det vilde have blivende
Værd, udtalte han i sit korte Svar, at hvad der var sket i Hedesagen, var sket
i Kjærlighed til Fædrelandet og Næsten; der tilkom ikke ham nogen Ære herfor,
det stammede fraoven, men derfor var det ogsaa hans Haab, at Sagen, naar
han gik bort, vilde blive tagen op af Andre saaledes, at den samme Kjærlig-
hedens Streng stadig vilde blive anslaaet.
Da Mindesmærket paa Risbakken blev opsat og Arkitekt Martin Borch, der
var Mester for det, i den Anledning besøgte Stedet sammen med Dalgas, gik
denne den langt yngre Arkitekt træt, og dog var Dalgas' Kræfter den Gang