Det Danske Hedeselskab 1866-1916

Forfatter: C. Nyrop

År: 1916

Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 230

UDK: 635 Gl

DOI: 10.48563/dtu-0000058

Udgivet af det Danske Hedeselskab

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 252 Forrige Næste
122 DEN I FØRSTE RÆKKE LEDENDE Mindet i Plantagen Dalgas 1893. var ogsaa ved den Lejlighed, at han om en Artikel i et Aarhusblad om ham selv sagde: „Gudbevares, den er saamænd rigtig rar for mig personlig, men Hedesagen handler den ikke om, og den skaffer os ikke to nye Medlemmer", Det er ganske i Overensstemmelse hermed, at da det af „Venner af Hedesagen“ paa Risbakken i Plantagen Dalgas rejste Mindesmærke blev over- leveret Hedeselskabet den 19. Juli 1893 og Advokat Liebe ved den efterfølgende Fællesspisning i Vi- borg udbragte en Skaal for Dalgas, takkede denne med en Skaal for Justitssekretær Morville, der i over 40 Aar havde ledet saagodtsom alle Plantningerne ved Viborg og havde givet ham den første Impuls til at arbejde for Hedesagen, Det kom absolut ikke Dalgas an paa hans egen Person, det var Hedeselskabet, der laa ham paa Sinde, og det saa meget mere som han spøgende gjorde opmærksom paa, at de tre Bestyrelsesmed- lemmer havde naaet en samlet Alder af næsten 200 Aar og derfor næppe kunde staa i Spidsen for det længe endnu. Det var da ogsaa selvfølgelig Hedesel- skabets Fremtid, han tænkte paa, da han ved Festen i Herning takkede for den af Kammerherre Bille for ham udbragte Skaal. Da Bille stærkt havde rost, hvad Dalgas havde udrettet i Hedesagen, og sagt, at det vilde have blivende Værd, udtalte han i sit korte Svar, at hvad der var sket i Hedesagen, var sket i Kjærlighed til Fædrelandet og Næsten; der tilkom ikke ham nogen Ære herfor, det stammede fraoven, men derfor var det ogsaa hans Haab, at Sagen, naar han gik bort, vilde blive tagen op af Andre saaledes, at den samme Kjærlig- hedens Streng stadig vilde blive anslaaet. Da Mindesmærket paa Risbakken blev opsat og Arkitekt Martin Borch, der var Mester for det, i den Anledning besøgte Stedet sammen med Dalgas, gik denne den langt yngre Arkitekt træt, og dog var Dalgas' Kræfter den Gang