Det Danske Hedeselskab 1866-1916

8 FORGÆNGERE Blichers Plantningsforsøg helt mislykkedes, 1827 og 1828 havde han forgjæves søgt Hjælp til et saadant, først hos Landhusholdnings-Selskabet, dernæst hos Staten, han fik Afslag begge Steder, men desuagtet gik han i Gang med sin Plantning, Paa den øde Hede Nord for Spentrup Præstegaard indhegnede han 10 Tdr, Land, og i den raa, lyngsure Jord plantede han Rødgran, forøvrigt en Gave til ham fra Pastor Bjerregaard, som han strax efter polemiserede saa heftigt med. Kun paa et enkelt Stykke, en muligvis græsbevoxet Holm, kom Planterne kraftigt op. Da Fjelstrup i 1809 var bleven Ejer af Sindinggaard, interesserede det ham at blive nærmere bekjendt med de paa Alheden liggende Statsplantager, som den almindelige Mening var aldeles ugunstig. Han saa, at der i Ulvedals Plantagen kun var lave Fyrretræer, der i aaben Stand kæmpede, til det sidste Spor af Liv var ude, at Kompedals Plantagen frembød et lignende Syn, og at Fyrretræerne i Stendalgaards Plantagen heller ikke stod godt, medens kun Granerne og Birkene i den lovede en Fremtid, Den almindelige Mening havde altsaa Ret, Fjelstrup nojedes imidlertid ikke med et enkelt Besøg, han kom atter og atter igjen, og efterhaanden som Aarene gik, navnlig efter at Jens Bang var bleven den Styrende, forandredes meget til det Bedre. Fjelstrup lod efterhaanden alle forudfattede Tanker fare, og da han i 1830 udsendte sit nævnte lille Skrift „Min Mening om Plantagerne paa Alheden11, hævdede han, at de ikke kunde betragtes som mis- lykkede. Om den i 1825 paabegyndte Havredals Plantage udtalte han endda, at den var i god Væxt, Efter snart 50 Aars Forløb gik det altsaa fremad med Statsplantagerne, for hvilke Frederik VI havde ikke ringe Interesse, Han besøgte gjentagne Gange Stendalgaard, og Resultatet blev, at der kom nye Statsplantager til, saaledes den nævnte Havredals Plantage (1825) paa Alheden, Feldborg Plantage (1828) Øst for Holstebro, Albæk Plantage (1834) tre Mil Syd for Nibe osv, Men Livet paa Hederne var og blev dog langtfra lysteligt. Blicher taler paa den Tid om den „morke" Hede, som han nærmere beskrev saaledes: „Brokfuglen sad enlig paa sin Tue og gjentog halve Dage sine langtrukne, tungsindige Flojtetoner, Moselærken kvidrede svagt og sørgeligt fra Porsbusken, Ørkenens eneste Træ, medens kun Hyrdedrengen omgiven af nogle vantrevne Faar mindede om Hedens menneskelige Beboere, der havde hjemme i enligt liggende, mostækkede, gamle og lave Gaarde, der ikke oplivedes ved nogen Have, ti det Navn kunde ikke gives en lille Kaal- gaard, hvis Torvediger vare kantede med tynde, forkrympede Hyldebuske, og