Det Danske Hedeselskab 1866-1916

FORGÆNGERE 7 burde hellere anvendes til Spredning af Planteskoler, der kunde uddele Frugttræer og andre Træer, ti derved skabtes „Menneskeboliger omgivne af Frugttræer, Marker og Vange“. Det blev en lang og hidsig Fægtning, i hvilken det har sin Interesse at se, at Blicher forgjæves søger at faa Skovrideren paa Stendalgaard Jens Bang til at udtale sig, hvad han mente, at denne saa meget lettere kunde, som han ikke havde været med til de oprindeligt begaaede Fejl; han var først kommen til Stendalgaard i 1815 og havde saaledes kun været med til at rette Fortidens Fejl. Men den dygtige Mand mente, at han havde Andet at gjore end at deltage i en hidsig Polemik. Han passede sin forstlige Dont uden Hensyn til hvad „Træplantningens nidkjære Ven“, Pastor Bjerregaard, eller Datidens store, meget skrivende Landøkonom Carl Dalgas mente; den Sidste ejede Gaarden Aldebertsminde lidt Syd for Vejle og var en Son af den ovennævnte Fredericia- Præst, Han var ganske af Bjerregaards Mening, at det var Hedebakkerne, Skoven skulde staa paa, og han saa som denne mistrøstig paa de flade Heders Skov- plantninger, særlig da paa Randbøl-Plantagen; store Skovanlæg paa Vesteregnen, mente han, vilde ikke kunne lykkes. Men Blicher var dog ikke den Eneste, der forsvarede Statsplantagerne, Det gjorde ogsaa en anden Hedebo, Justitsraad S, A. Fjelstrup til Sindinggaard lidt Nordvest for Herning. Han traadte i 1830 op med et helt lille Skrift „Min Mening om Plantagerne paa Alheden", og han vejede i alle Henseender godt op mod Bjerregaard. Sad denne i Hjermind-Præstegaard lige fra 1798 til 1857 med sine Plantningsinteresser og sin Planteskole — han døde i Januar 1860 i Randers næsten 94 Aar gammel — sad Fjelstrup paa Sindinggaard fra 1809 til 1859, da han døde lige 86 Aar gammel. Havde Bjerregaard begyndt sin Planteskole i 1814, havde Fjelstrup anlagt en lignende i 1817, og tilbød Bjerregaard i 1837 Byen Viborg de fornødne Planter til Beplantning af 10 Tdr. Ld, (5,51 ha) saaledes at han endda vilde bære en Tiendedel af hvad Beplantningsarbejdet kostede, saa skjænkede Fjelstrup i 1852 et Hus med den fornødne Jord i Sinding Sogn til en permanent Planteskole, og saa ivrig var han i det Hele, at han — ogsaa i 1852, da han gik i sit 79de Aar — ikke veg tilbage for en Rejse til Belgien for at se Kulturerne i den derværende Hede (Kampinen), Han var altid en Forsøgets Mand, Efter Anlæget af sin Planteskole kunde han oplyse, at Ask, Ahorn, Hessel, Hæg, Balsam- og kanadiske Popler helt vare mislykkede, at Pil, Aim, Bøg og Hyld ikke vare tjenlige, men at Gran, Birk og Esp stod godt paa tort Jordsmon, El paa fugtigt. Det er forøvrigt betegnende for Tidens Plantningsstandpunkt, at