Det Danske Hedeselskab 1866-1916

12 FORGÆNGERE for Klitplantningen, Her fik han do^ kun Lov til at virke i kort Tid; 1861 afgik han ved Døden, og med ham gik en Mand bort, hvis varme Kjærlighed til Plant- ningssagen sikkert i ikke ringe Grad havde gavnet den, skjondt hans i Praxis udførte Forsøg næppe alle vare heldige. Han holdt Tanken om Hedernes Beplant- ning vaagen; — og det gjorde paa deres Vis ogsaa de i 1845 begyndte Landmands- forsamlinger. De første af dem havde en særlig Forstafdeling, i hvilken Forstetatens Mænd stod som Indledere af de paa Programmet opførte Sporgsmaal. Her talte saaledes 1845 i Randers, 1846 i Odense og 1847 i Aarhus Overførsler, Kammer- junker N, J. von Jessen, Kammerjunker Fr, von Wimpfen samt Forstraaderne M, S, Bjørnsen og C. C, Kliiwer. Det vakte særlig Opmærksomhed, da den sjette Forsamling, der 1859 blev afholdt i Haderslev, behandlede Sporgsmaalet om den ved Forordningen af 27. September 1805 indførte Fredskovsforpligtelse — i Dis- kussionen deltog bl. A, Godsejer F. Mourier-Petersen som kyndig Skovven — men det vakte rent ud Bevægelse, da Forstkandidat Fr. Oldenburg støttet af Godsejer J. B. S. Estrup til Skafføgaard, 1861 i Horsens og 1863 i Odense gik stærkt imod denne Forpligtelse og udviklede, hvorledes Skovene her i Landet laa aldeles forkert. Skovtvangen burde hæves, for at Skovene kunde blive flyttede fra den gode Jord, som de ikke kunde forrente, til den mindre gode. Han kaldte Danmarks skjonne Skove paa den gode Jord for „en Don Ranudo, en forgjældet Stodder i en glimrende Dragt", Det kom til en hidsig Kamp, der satte mange Penne i Bevægelse, men For- ordningen af 1805 blev ikke hævet, og det Bedste, der vel kan siges om den ivrige Polemik, er, at den stærkt henledte Opmærksomheden paa, at var der et Sted, hvor der burde plantes Skov, var det Jylland. Det er derfor ikke for- underligt, at der endo^ tre forskjellige Steder opstod. Tanker om, at nu var Tiden inde til virkelig at faa oprettet et Hedeselskab, det til Trods for at det daværende Rigsraad, i alt Fald tilsyneladende, havde stillet sig skarpt imod Beplantningssagen. Da Etatsraad C. E, Fenger som Monarkiets Finansminister havde forelagt et Lovforslag om Erhvervelse af Hedestrækninger i Nørrejylland og Slesvig til Opdyrkning af Skov, blev det ganske forkastet. Det af Rigsraadet nedsatte Udvalg delte sig, som dets Betænkning af 15, Marts 1862 viser, i et Flertal og et Mindretal. Flertallet (Etatsraad M, Hagemann, Lensgreve L, Holstein- Holsteinborg og Kammerjunker Th. Rosenørn-Teilmann) mente at kunne støtte Lovforslaget, men Mindretallet (Lensgreve C. E. Frijs-Frijsenborg og Gehejme- konferensraad Stiftamtmand L J. Unsgaard) var afgjort imod det, og Følgen blev,