Det Danske Hedeselskab 1866-1916

FORGÆNGERE 13 at Lovforslaget med 24 Stemmer mod 17 negtedes Overgang fra anden til tredje Behandling. Det bortfaldt altsaa, men det vilde dog sikkert være helt urigtigt af den Grund at betragte denne Begivenhed som et Slag mod Beplantningssagen som saadan. Der var Modstand oppe mod Lovforslaget af flere Grunde, Man var saaledes imod, at det gjorde Hedernes Opdyrkning til en Fællessag i Mon- arkiet — det var, sagde man, „en kunstig Fællessag11 — hvortil endnu kom Sporgsmaalet, om det var rigtigt at skabe nye Domæner og det endda Domæner, der næppe vilde betale sig. Nej, Lovforslaget var sikkert paa Forhaand dødsdømt uden Hensyn til Hede- plantningssagen, Den led Intet herved ligesom heller ikke ved de sørgelige Be- givenheder i 1864, De manede tværtimod til for Alvor at tage Sagen op, og det blev den saa, endog som nævnt fra tre forskjellige Sider, I Foraaret 1866 udsendte Skovfogeden i Krathuset ved Viborg, Plantør Vil- helm Riegels, et lille Skrift: „Hvorledes bor de jyske Heder kultiveres, inden de beplantes, og hvad bor der plantes i Heden og Klitterne?", og dette Skrift ender med en „Indbydelse til Aktietegning for danske Heders Skovkultivering , Vilhelm Riegels var en Brodersøn af den tidligere nævnte, i 1861 afdøde Kam- merherre Riegels, som han ser op til som en „begejstret" Plantningsven, under hvem han havde virket meget saavel ved Beplantningen af det viborgske Hede- areal som ved Plantning i Klitterne, nu vilde han og hans to Brødre — de staa alle tre som Underskrivere af Indbydelsen — gjærne gjore, hvad de kunde, til videre Fremme af „denne Fædrelandets Velfærdssag". Det Hele gjor dog et ret formløst Indtryk, Indbydelsen skal, skjondt den „har ligget færdig i endog tre Aar“, kun betragtes som en foreløbig Bekjendtgjorelse til nærmere Overvejelse. Den bestemmende Generalforsamling skulde afholdes i Aarhus samtidig med den Landmandsforsamling, som vilde finde Sted dér i Sommerens Løb, Fastslaaet var det dog, at en Aktie skulde være paa 50 Rd., og for at selv helt unge og uformuende Folk kunde være med til ad denne Vej at kunne „spare sig en Kapital til sine gamle Dage“, skulde Beløbet kunne indbetales med kun een Rigsdaler halvaarligt. Det Hele faldt virkningsløst til Jorden, Naar Brødrene Riegels have ønsket Indbydelsen frem, er det muligvis, fordi de havde faaet Kundskab om det fra sidst i 1865 begyndte Arbejde for det Selskab, der senere fik Navnet „Det danske Hedeselskab", og det er sikkert ogsaa dette Arbejde, der gjorde, at de Riegelske Planer intet Resultat bragte, hvorimod det forholder sig helt modsat med de Bestræbelser, der kunne henføres til Kammer-