Det Danske Hedeselskab 1866-1916

14 FORGÆNGERE herre Sigismund Mylius til Ronninge-Søgaard paa Fyn. De kom først offentlig frem i 1867, men allerede „for nogle Aar tilbage", hedder det, havde han næret Planer, der gik ud paa at faa Jyllands Heder omdannede til Skove. De uheldige Tidsforhold havde dog standset ham, men nu da Konjunkturerne for Landmæn- dene vare heldige og „Det danske Hedeselskab11 havde henvendt sig til ham med Anmodning om at tage Sagen op igjen, traadte han sammen med Hofjægermester Th. de Thygeson til Damgaard i December 1867 frem med en til at begynde med privat Opfordring; den førte imidlertid i Marts 1868 til en stor offentlig Indbydelse, der gik ud paa Oprettelsen af et Aktieselskab, som „i storre Maale- stok“ skulde drive Tilplantning af jyske Hedearealer, Indbydelsen var under- skreven af ikke mindre end 37 mest storre Godsejere, og derimellem Hedesel- skabets Formand Jægermester F, Mourier-Petersen til Rugaard, Aktieselskabet kom i Stand med en Kapital paa c. 48,000 Rd,, Stiide Egekrat i Lindknud Sogn, Ribe Amt, blev kjøbt med et tilliggende Hedestykke, og Beplantningen blev be- gyndt, Men „Selskabet for jyske Heders Beplantning11, der en Tid synes at have villet konkurrere med „Det danske Hedeselskab", fik kun en krank Lykke. Det kom aldrig til at beskjæftige sig med andre Arealer end Stiide Krat, hvor endda dets Arbejde fik et mindre heldigt Resultat, 1886 vare dets Midler op- brugte, Selskabet opløstes, og nu traadte den omboende Befolkning til, dannede et nyt Aktieselskab „Stiide Plantage", der under Hedeselskabets Tilsyn og med Kaptajn Dalgas som Formand heldigt gjennemførte Opgaven, Af de Hedeselskaber, der efter de ulykkelige Begivenheder i 1864 fra for- skjellig Side paatænktes, var „Det danske Hedeselskab" det eneste, der ikke alene blev bestaaende, men hurtigt blev en endog ledende Magt, Som vi neden- for skulle se, stiftedes det den 28, Marts 1866, og med dette Selskab staar Navnet Enrico Dalgas i uløselig Forbindelse, Hemmeligheden ved dets næsten vidunderlige Fremgang ligaer sikkert fremfor Alt deri, at det forstod at vinde de stærke, sindige og seje Hedeboere, der fra gammel Tid vidste, hvad det vilde sige at kæmpe med Heden og paa sin Vis vinde over den. Et af Peder Syvs i det syttende Aarhundrede indsamlede Ordsprog lyder; „Han gjor sig til som en Hedebo, der nys har tilsaaet“. Men Hedeboerne elskede deres Hede, som den var, med den lange, af Intet hindrede Udsigt. Dalgas fortæller i Hede- selskabets Tidsskrift, hvorledes det engang gik, da Selskabet havde kjøbt en Hedegaard af en Enke, hvis Son i Stedet skaffede hende en kjon lille Ejendom i Vejledalen; der gik ikke to Aar, saa sad hun igjen paa Heden, hun kunde