Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SLÆGTEN OG MANDEN Hvor handlede Frankrig uforstandigt, da det i 1685 ophævede det nautiske Edikt. Det berøvede herved Landets mange Reformerte, de saakaldte Hugenotter, den Religionsfrihed, som det nævnte Edikt i næsten hundrede Aar havde sikret dem, og jog en stor Mængde af Frankrigs bedste Borgere ud over Grænsen, Vel blev det under Livsstraf forbudt dem at udvandre, men deres Tro var dem dyrebarere end deres Liv; de kunde umuligt blive. De maatte bort, hvad der blev til Gavn for en Række andre Lande, ja selv for det fjærne Danmark, skjondt den danske Gejstligheds Snæversyn lagde de Reformerte, der ønskede at bosætte sig her, alle optænkelige Hindringer ivejen. Der kom dog, baade strax og senere, forskjellige reformerte Slægter hertil. Ad Cevennernes uvejsomme Bjergstier flygtede Antoine Dalgas ved Vintertid, i Nød og Fare med sin Familie fra det sydlige Frankrig til Schweitz, til Lausanne, hvor han bosatte sig, og her fødtes i 1756 Sonnesonnen Jean Marc Dalgas, der bragte Slægten til Danmark, Hjemmet, han udgik fra, var ikke rigt, men ivrig i sin Tro som Faderen og Farfaderen ønskede han at blive Præst, hvad han ogsaa stred sig frem til gjennem Huslærerposter i Frankrig og Holland, Efter endt Examen blev han præsteviet i Erlangen, og 1782 blev han Præst for de Refor- merte i Fredericia. Han kom til denne By sammen med sin Hustru Mariette f. Aldebert og blev her til sin Død i 1811, Han knyttede sig nær til sin Menighed og vandt i det Hele sit nye Fædreland saa kjært, at han flere Gange afslog fordelagtige Tilbud om Forflyttelse. Han har været en ivrig og trofast Mand; han opdrog sine Born, fem Sonner og fire Døtre, i Gudsfrygt, Fædrelandskærlighed og Attraa efter at blive nyttige Sam- fundsmedlemmer. Den ældste Son Carl Dalgas (f, 1787) var den tidligere nævnte, vel ansete Landøkonom paa Aldebertsminde ved Vejle, en Gaard hvis Navn 3*