Det Danske Hedeselskab 1866-1916

20 SLÆGTEN OG MANDEN gjemmer en lille Historie. Han fik den udlagt paa Skiftet efter Faderen, og den Gang hed den Margretelund, men han kaldte den Aldebertsminde i Taknemlighed mod en i England bosat Morbroder, der havde skjænket den til Familien i Dan- mark, som han ogsaa paa anden Maade tog sig af, Carl Dalgas var i det Hele en taknemmelig Natur. Da han i 1860 som gammel Mand skrev sin Selvbiografi, tilegnede han den lille Bog til sin „elskede Broder Christian Avgust Dalgas, dansk Konsul i Livorno, Danmarks trofaste Son, sine Søskendes Velgjorer". Ved Siden heraf var han videre en arbejdsom og energisk Mand, men ogsaa en meget ivrig Mand, hvis næsten sydlandske Temperament kunde berede ham mange Vanske- ligheder, saaledes i de uendelige Avisfejder, hans yderligt gaaende bondevenlige Frisind indviklede ham i. I sin ovennævnte Selvbiografi skriver han, 73 Aar gammel, at Frihed var hans Løsen, og at hans Frisindethed ikke var kølnet men snarere tiltaget med Aarene, Fra Bøndernes Side blev han agtet og æret herfor, og fra nær og fjærn samledes de i 1870 ved hans Begravelse i et Følge saa stort, som ingensinde for var set i Hojen Sogn. Hans to lidt yngre Brødre hed Jean Antoine Dalgas og Christian Avgust Dalgas, De fik deres Uddannelse hos den ovenfor nævnte Morbroder Aldebert, der var Kjøbmand i England, og bleve begge Kjøbmænd. i Italien, Men hvor langt de end kom fra Danmark, holdt de fast ved dette Land som deres Fødeland, Christian Dalgas have vi ovenfor hørt blive kaldt „Danmarks frofaste Son", og Jean Dalgas hentede i 1819 sin danske Brud Johanne Stibolt fra Kjøbenhavn til Neapel, hvor det unge Par grundede et Hjem, der kom til at betyde saa meget for alle Danske, der den Gang besøgte denne Sydens skjonne By, og da navnlig blev betydningsfuldt for Digteren Hauch, der her fandt kjærlig Støtte i en haard Trængselstid. I dette Hjem blev videre to af Søstrene forlovede, ja senere gifte fra, Christine Dalgas med Lensbaron Henrik Stampe og Susette Dalgas med Professor Joakim Frederik Schouw, Det lykkelige Hjem i Neapel bestod imidlertid kun i elleve Aar, Uheldige Spekulationer bragte Jean Dalgas’ Forretning til at vakle. Ved en Vens, en tyskfødt Kjøbmand Mylius' Hjælp fik han en ny For- retning i Gang i Venedig, men den vilde heller ikke trives, og saa fik han en Stilling hos sin Broder Christian i Livorno, hvor han dog allerede døde i 1835, kun lidt over 47 Aar, Hans Enke tog derefter tilbage til Danmark, og med hende fulgte tre af hendes sex Born; to af dem, den 12aarige Ernesto og den treaarige Carolina, bleve hos Onkel Christian, og den 14aarige Carlo var allerede i Danmark hos sin Onkel Schouw.