Det Danske Hedeselskab 1866-1916
Forfatter: C. Nyrop
År: 1916
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 230
UDK: 635 Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000058
Udgivet af det Danske Hedeselskab
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
SELSKABETS VIRKSOMHED
gerne/1 Mourier-Petersen maatte endelig befri ham for dette polytekniske Til-
syn, og det lykkedes, hvad der langtfra blev til Skade for Arbejdet,
Allerede i „Geografiske Billeder" kan Dalgas pege paa Resultater, Den
gamle Jens Stoulund saa med Glæde de nye Kanallinier, som Selskabet udstak
ved Karupaa; Beboerne i Norre Vium og Borris Sogne, der i tyve Aar for-
gjæves havde arbejdet med Vandet i Vorgodaa, bleve hjulpne til tre Kanaler; der
indløb Anmodninger fra Arnborg, Skarrild og Sønder Felding Sogne med Hensyn
til Skjernaa osv. Efter sin Aarsberetning for 1869 havde Selskabet den Gang
fuldført eller projekteret ikke mindre end 28 Kanaler paa i Alt næsten tyve
Mil ved Karupaa, Vorgodaa, Skjernaa, Sønderommeaa og Grindstedaa, 16 af
dem vare færdige, 6 under Udførelse, 6 i Projekt, Og denne Virksomhed
voxede stadig. Da Selskabet i 1891 holdt 25-Aars Jubilæum, kunde det pege
paa 102 Kanaler med en Længde af næsten 48 Mil. Den storste var den i
1871 og 1872 byggede Skjernaakanal, Classens Kanal kaldet; den er tre Mil
lang, 35 Fod bred og 3 Fod dyb, hvor den begynder, er ført over flere Bække,
der gaa under den i murede Tunneler, har nødvendiggjort c, 50 Broer og har
kostet at bygge noget over 100,000 Kr,, et Beløb, som de paagjældende henved
80 Lodsejere afbetalte i ti Aar paa 5000 Kr, nær, som det Classenske Fidei-
kommis tilskød. Det havde ikke været let at skaffe Enighed mellem de mange
Lodsejere, Det varede tre Aar, inden Kontrakten forelaa underskreven og de
fornødne Landvæsens- og Overlandvæsenskommissioner vare afholdte, men
Foretagendet lykkedes fuldt ud, og Selskabet var da ogsaa villigt til at tage sig
af et saa mægtigt Arbejde som Reguleringen af Skjernaadeltaet, med hvilket der
i godt og vel 90 Aar var blevet tumlet uden nogetsomhelst Resultat,
1872 henvendte en Del af Beboerne derfra sig til Hedeselskabet med An-
modning om at tage Sagen op. Det tog ogsaa fat paa den, men Forholdene
vare saa indviklede, at der ikke naaedes noget Resultat, og da der i 1879
rettedes en ny Opfordring til Hedeselskabet, gik dette paany i Gang med Fore-
tagendet, udarbejdede et Projekt, men androg samtidig Indenrigsministeriet om
at nedsætte en Kommission til Sagens Fremme, Dette skete, men desuagtet
naaedes der intet Resultat, de forskjellige Interesser kunde ikke forliges endnu,
og saa laa Sagen hen, til der i 1893 igjen skete en Henvendelse til Hede-
selskabet, denne Gang fra ikke mindre end 340 Beboere, men da det Re-
sultat, som herved tilsidst naaedes, ligger udenfor den Periode, vi her be-
skjæftige os med, skal her endnu kun siges, at Hedeselskabet lidt efter lidt var