Det Danske Hedeselskab 1866-1916

SELSKABETS VIRKSOMHED 65 naaet frem til at faa almindelig Tilslutning paa dette Omraade, ja til at blive Avtoritet paa det baade i og udenfor Jylland. Da Hallebyaa i det nordvestlige Sjælland i 1880 skulde reguleres, anmodede Flertallet af Lodsejerne dér Hede- selskabet om at træde til med en Betænkning, hvad det ogsaa gjorde, og i Jubilæumsaaret 1891 lød der varme Lovord fra Hedeboernes Side over Sel- skabets Engvandingsvirksomhed. En af dem, der mødte frem med sit Kjøretoj for at kjøre for Hedeselskabets Gjæster ved Jubilæumsfesten, en Gaardmand fra Sønder Felding, sagde jævnt og stilfærdigt, at Selskabet kun behøvede at kalde, saa mødte alle gjærne frem med deres Kjøretojer, For havde de siddet og sultet paa deres Gaarde, men saa kom Vandet og gjorde dem rige, han selv havde tidligere dojet med at holde 7 Køer og 2 Heste paa sin Gaard, nu havde han 24 gode Kreaturer og 5 Heste paa den. Her skal endnu nævnes, at Hedeselskabet i 1869 støttede en af Engvan- dingsmester W, Feddersen i Karup oprettet Skole for Engvanding, og at det i 1877 selv aabnede en saadan Skole paa Hesselviggaard ved Skjernaa; c. 1870 havde Dalgas sammen med Etatsraad M. P, Bruun og Fabrikejer B, Bruun kjøbt denne Gaard til Engvandingsgaard, hvad der, da Omstændighederne medførte, at Dalgas kort efter maatte overtage den alene, bragte ham i en ikke ubetyde- lig Gjæld, Denne kom imidlertid helt ud af Verden, da Generalkonsul Henr, Pontoppidan efter en Henvendelse fra Mourier-Petersen satte Hedeselskabet i Stand til at kjøbe Gaarden, paa hvilken der nu indrettedes saavel en Skole som en Forsøgsstation for Engvanding; Skolen blev dog kun opretholdt i to Aar, medens Forsøgsstationen vedblev at bestaa og endog blev dreven med ganske stor Kraft, Det var ikke nok at anlægge Vandingskanaler, det gjaldt ogsaa om ved Exempler at vise Engenes Detaljebehandling, Hedeselskabet vandt hurtigt og afgjort Hedeboerne for sig ved sit Engvan- dingsarbejde, og saa udsendte det endnu, hvad de ogsaa satte megen Pris paa, Mergelsøgere, Paa Hedefladerne var man i hdj Grad begjærlig efter Mergel, og ligesom Hedeselskabet gav gratis Vejledning med Hensyn til Engvandingsanlæg, saaledes lonnede det de paagjældende Mergelsøgere, der paa Hedeboernes Kost og med Daglejerassistance fra deres Side skulde finde Mergelen, og allerede i „Geografiske Billeder" kunde Dalgas meddele, at derved Selskabets Foranstalt- ning var fundet tre Mergelgrave paa Paarup-Brandefladen, og at det vilde paa- begynde Mergelboringer omkring Sønderomme, mellem Haderup og Simmelkjær m. fl. Steder, Ved Jubilæet i 1891 kunde det oplyses, at der ved Selskabets 9