Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

92 bundne Varme frigjøres tildeels som Electricitet, Lynilden gjennemkrydser Luften, og Tordenen dannes; alle tre sætte sig i Bevægelse i samme Øieblik. Med Lysets Hastighed iler Lynets Billed til vort Øie, der modtager Indtrykket i det samme Nu, som Lynet dannes; et .Øieblik derefter naaer Tordenen med Lydens Hastighed vort Øre, der bedøves af den stærke Larm, ligesom Øiet blendes af det skarpe Lyn; vore Sandser ere for et Øieblik svækkede, og en dyb Stilhed synes at af- løse det voldsomme Udbrud, indtil denne atter fortrænges af den forøgede Larm, med hvilken Regnen styrter ned. Den hele Himmel er bedækket med Tordenskyer, og‘ Lyset er saa svagt som i den sildige Aftenstund. Overalt fare Lynene ud af Skyerne og følge hiinanden i saa korte Mellemrum, at det ikke mere er muligt at bestemme, hvor hur- tigt Tordenen følger Lynet. Enkelte Skyer drage næsten uaf- brudt lysende henover Himlen og synes at være det egentlige Midtpunkt for Uveiret; deres Lys hidrører fra de utallige Lyn, som fare imellem dem og de høiere svævende Skyer, og deres Kanter lyse, som om de vare beskinnede af Solen. Af og til synes det, som om en Sky aabnecle sig og man kunde skue ind i dens lysende Indre; men i det samme Nu farer et Lyn ud af dens Dyb og iler i Zikzak mod Naboskyerne eller mod Jorden, umiddelbart fulgt af Tor- denen, der ligesom ryster Regnen fra Skyerne. Luften zittrer, Jorden synes at skjælve under vore Fødder, og selv Baro- metret viser en synlig Uro; allerede forlænge siden har Qvik- sølvet begyndt at dale i Roret, saaledes som det stedse er Tilfældet, naar Tordenvejret nærmer sig, og Luften mætter sig med Vanddampe; men i dette Øieblik er det i en uafbrudt Bevægelse. Qviksølvet stiger og daler for hvert Tordenskrald paa Grund af den vexelvise Udvidelse og Fortætning af Luf- ten, der hvert Øieblik indtræder og fremkalder en kortvarig