Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

91 staaer i en Afstand af en halv Miil eller 12000 Fod fra os, men ender i en Sky, der kun er 6000 Fod borte; i et Nu har Lynet tilbagelagt denne lange Vei, og i det samme Øieblik eætter Tordenen sig i Bevægelse for at naae vort Øre. Efter sex Secunders Forløb kommer det første Skrald, nemlig fra den Sky, der er 6000 Fod borte, og Tordenen vil nu rulle i sex Secunder; thi først da har Lyden fra den fjerneste Sky, i hvilken Lynet opstod, naaet vort .Øre. I Tordenens Rullen have vi altsaa et Middel til at bestemme tilnærmelsesviis Af- standen, i hvilken Lynet begynder og ender. Naturligviis kan Echoet, som finder Sted imellem Skyerne og Jorden, ind- virke noget forstyrrende paa Resultatet af vor Beregning; thi det vil som oftest forlænge Tordenens Rullen. Uveiret har naaet sit Høieste; Tordenen følger næsten umiddelbart paa Lynet, og Tordenskyen svæver over vort Hoved i maaskee næppe 6—800 Fods Høide; thi efter mangt et Lyn følger Tordenen efter mindre end et Secunds Forløb. Nu og da slaaer et Lyn ned i Skoven eller i Havet, over hvilket Tordenskyen drager hen, men den største Deel af Lynene fare .imellem Skyerne indbyrdes; de vise sig da ikke som skarptbegrændsede, zikzakformige Straaler, saaledes som de, der slaae ned mod Jorden; thi de ere tildeels skjulte for vort Blik og give sig kun tilkjende ved det stærke Lys, som de udbrede over Skyerne, imellem hvilke de ile. Efter ethvert Lynslag styrter Regnen med forøget Voldsomhed ned fra Skyerne; tilsyneladende er det Lynet, som er Aarsagen til Regnens forøgede Styrke; men i Virkeligheden er det sammen- hørende Phænomener, der begge have deres Oprindelse fra en forøget Fortætning af Vanddampe i de kjæmpende Luftmasser; Lynet viser sig kun først, fordi Draaberne behøve nogen Tid til at falde igjennem Luften. De stærke Vindstød blande de ulige Luftstrømme; Vanddampene fortættes til Draaber, deres