Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

90 Lynet viser sig kun i en utroligt kort Tid; ikke Viooo Secund behøver det til at gjennemløbe de store Strækninger fra Sky til Sky eller fra Sky til Jorden. Naar Torden- vejret indtræffer om Natten, seer man derfor, hvergang Lynet oplyser Luften, Regndraaberne ligesom stillestaaende i Luften; det er et optisk Bedrag, som hidrører fra Lynets overordent- lige Kortvarighed. I det korte Tidsrum af Viooo Secund, i hvilket Øiet skal modtage Indtrykket af den af Lynet oplyste Natur, falder Regndraaben ikke igjennem nogen kjendelig Høide og synes derfor at staae stille. Det ligger altsaa i Sa- gens Natur, at man for sit eget Vedkommende Intet har at frygte af et Lyn, som man seer; dets Virkning vil allerede i samme Øie- blik være forbi, selv om Tordenen først kommer rullende efter flere feecunders Forløb; thi denne Efternøler anretter ingen Skade, men underretter os kun om, hvor fjernt vi have været fra Fare. Tordenen opstaaer nemlig i det Øieblik, da Lynilden gjennemkrydser Luften; den hidrører fra den voldsomme Op- varmning og derpaa følgende, pludselige Afkjøling af Luften, hvorved denne først udvides og dernæst atter fortættes langs med den Vei, Lynet har valgt; den hidrører, ligesom Pidskens Knald, fra den Voldsomhed, med hvilken de enkelte Dele af Luften slynges imod hiinanden. Vi see Lynet i det samme Øieblik, som det danner sig; thi den Tid, som Lyset behøver for at naae til vort Øie, er for alle Phænomener paa Jorden en aldeles forsvindende Stør- relse; men Lyden tilbagelægger kun noget over et Tusinde Fod i Secundet og naaer altsaa først efter nogen Tid vort Øre. Derfor benytte vi netop Tiden, som forløber imellem Lyn og Torden, til at beregne Lynets Afstand. Men hvorfra kommer da Tordenens Rullen, der ofte varer mange Secun- der? Naturligviis fra den Omstændighed, at Lynet ikke over- alt er lige langt borte fra os. Lad os antage, at Lynet op-