Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

89 Træer og Bygninger, fordi disse gjøre mindre Modstand end Luften; men træffer det paa sin Vei Metaller, da følger det disse, som af alle Legemer frembyde den mindste Modstand naod Electricitetens Bevægelse. Lynaflederen gjør Lynet uska- deligt ved at aabne det en Vei, igjennem hvilken det med Lethed kan naae Jorden. Naturligviis maa Metalstangen, som danner Lynaflederen, naae heelt ned i Jorden, for at ikke Lynet atter skal træde frem ved dens nederste Ende og ud- brede Ild og Ødelæggelse, idet det springer igjennem Luften til Jorden. Træerne i Skoven ere naturlige, men rigtignok kun slette Lynafledere; thi de fugtige Lag, som findes imellem Bar- ken og Veddet, danne ligesom alle fugtige Legemer en taa- lelig god Ledning for Electriciteten. Naar Lynet slaaer ned i et Træ, følger det i Almindelighed denne Vei; den stærke Varme, som derved opstaaer, forvandler Fugtigheden pludseligt til Damp og sprænger derved Barken fra Træet; men ofte bliver Varmen saa stærk, at Træet antændes. Det er derfor en Selvfølge, at man ikke maa søge Ly under Træerne, naar et Tordenvejr drager hen over Skoven; thi staaer man ved et Træ, igjennem hvilket Lynet slaaer ned, da springer dette fra Træet over til Mennesket, hvis Legeme er en bedre Leder for Electricitet. Imellem Aar og Dag finde mange Mennesker deres Død paa denne Maade; thi alene i Frankrig, hvor Torden- vejrenes Antal er omtrent dobbelt saa stort som her, ere i 18 Aar, fra 1835—52, ikke mindre end 1300 Personer dræbte af Lynild, og af disse have omtrent 500 fundet deres Død under Træer. Imedens man altsaa er udsat for Fare, naar man befinder sig under Træerne, yde derimod disse en Be- skyttelse, naar man saaledes som vi har søgt et Tilflugt- sted i en lille Afstand fra Skoven: thi denne vil da beskytte os ligesom en Lynafleder.