Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Træer og Bygninger, fordi disse gjøre mindre Modstand end
Luften; men træffer det paa sin Vei Metaller, da følger det
disse, som af alle Legemer frembyde den mindste Modstand
naod Electricitetens Bevægelse. Lynaflederen gjør Lynet uska-
deligt ved at aabne det en Vei, igjennem hvilken det med
Lethed kan naae Jorden. Naturligviis maa Metalstangen, som
danner Lynaflederen, naae heelt ned i Jorden, for at ikke
Lynet atter skal træde frem ved dens nederste Ende og ud-
brede Ild og Ødelæggelse, idet det springer igjennem Luften
til Jorden.
Træerne i Skoven ere naturlige, men rigtignok kun slette
Lynafledere; thi de fugtige Lag, som findes imellem Bar-
ken og Veddet, danne ligesom alle fugtige Legemer en taa-
lelig god Ledning for Electriciteten. Naar Lynet slaaer ned i et
Træ, følger det i Almindelighed denne Vei; den stærke Varme,
som derved opstaaer, forvandler Fugtigheden pludseligt til
Damp og sprænger derved Barken fra Træet; men ofte bliver
Varmen saa stærk, at Træet antændes. Det er derfor en
Selvfølge, at man ikke maa søge Ly under Træerne, naar et
Tordenvejr drager hen over Skoven; thi staaer man ved et
Træ, igjennem hvilket Lynet slaaer ned, da springer dette fra
Træet over til Mennesket, hvis Legeme er en bedre Leder for
Electricitet. Imellem Aar og Dag finde mange Mennesker deres
Død paa denne Maade; thi alene i Frankrig, hvor Torden-
vejrenes Antal er omtrent dobbelt saa stort som her, ere i
18 Aar, fra 1835—52, ikke mindre end 1300 Personer dræbte
af Lynild, og af disse have omtrent 500 fundet deres Død
under Træer. Imedens man altsaa er udsat for Fare, naar
man befinder sig under Træerne, yde derimod disse en Be-
skyttelse, naar man saaledes som vi har søgt et Tilflugt-
sted i en lille Afstand fra Skoven: thi denne vil da beskytte
os ligesom en Lynafleder.