Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

88 Himlen Gnister af 3—5 Alens Længde; thi man omviklede Dragens Snor med en fiin Metaltraad, igjennem hvilken Elec- triciteten ligesom Varmen langt lettere bevæger sig end igjen- nem en Hampesnor, der holdt den første Drage. Tusinder af Gnister sprang fra Metaltraadens Ende til Jorden, og der- med var da den første Lynafleder dannet. Fra den Tid bleve Lynafledere plantede overalt i alle Jordens Lande for at be- skytte Bygninger imod Lynets Virkning. Lynilden er altsaa en electrisk Gnist; den opstaaer, idet Electriciteten springer fra Sky til Sky eller fra disse til Jor- den. Overalt, hvor Lynilden trænger frem, frembringer den Varme og det i en desto større Mængde, jo stærkere den Modstand er, som den møder, og i denne Henseende vise Legemerne sig hoist forskjellige. Ofte er Varmeudviklingen saa stor, at Legemet kommer fuldstændigt i Glød, saaledes som Tilfældet er, naar Lynilden gjennembryder Luften, der gjør en stor Modstand imod Electricitetens Bevægelse; Lynildens Lys hidrører netop fra den glødende Luft. Anderledes er det derimod med Metallerne; de frembyde kun en ringe Mod- stand imod Electricitetens Bevægelse og opvarmes derfor ei heller saa stærkt som Luften. Naar. derfor Lynet slaaer ned i en Lynafleder, er dermed dets Ild udslukt, og det vil kun efterlade en ringe Varme i Metalstang-en, hvoraf Lynaflederen bestaaer. Lynet er usynligt, saalænge det bevæger sig igjen- nem Metallet; men tænke vi os dette afbrudt og altsaa ikke i Berøring med Jorden, da vil ved Lynaflederens mod- satte Ende Lynet atter træde frem med sin fulde Lyskraft; thi det befinder sig der paany i et Electriciteten slet ledende Legeme, nemlig Luften. Naar Lynet iler fra Skyen til Jorden, vælger det den beqvemmeste Vei, det vil sige den Vei, hvor det møder den ringeste Modstand. Det iler imod høie Gjenstande, mod