Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

96 Schwarzwald til det sorte Hav, fra Andesbjergene til Atlan- terhavet ere betydelige Strækninger at gjennemløbe, forinden Vandet atter kan vende tilbage til Havet Men idet Jordens samtlige Floder føre deres Vandstrømme til Havet, give de kun tilbage, hvad der med Rette tilhører dette. Thi ligesom Luften ved Solens og Vindens Hjælp ud- tørrer Jorden, saaledes herover den ogsaa Havet endeel af dets Vand, hvad enten den roligt hviler over den blanke Havflade eller forfølger de hurtigt fremadskridénde Bølger. Med sit Bytte iler da Luften enten høit op over Havet eller dreven af Vin- den til Stranden. Ofte er den ikke istand til at føre det ret langt; thi ligesom Luften, der hviler over Planten paa Landjorden, om Natten atter maa give endeel af sin Fugtig- hed tilbage, naar den afkjøles i Berøring med Planten, saa- ledes maa ogsaa Luften, som understøttet af Solens Varme iler fra Havet til de høiere Regioner, afgive endeel af sin Fugtighed, naar Varmen begynder at svigte. Kunde vi følge Luften paa dens Flugt, da vilde vi snart see os om- ringede af store Taagemasser, dannede ved den fugtige Lufts Afkjøling; disse vilde da fra Jorden betragtede vise sig som Skyer i de meest forskjellige Skikkelser; vi vilde dernæst see, hvorledes ved en fortsat Afkjøling Skyen eller Taagen efter- haanden blev tættere, indtil tilsidst Draaberne ikke mere kunde holde sig svævende, men maatte falde til Jorden som Regn. Regnvandet vilde da enten atter fordampe fra Jorden, eller løbe langs Overfladen til Bækken, eller trænge igjennem Jorden og danne Kilder. Saaledes bliver da Havet Kildernes Kilde, dets Vande ile igjennem Luften ud over Landjorden for der- næst atter langs Jordens Overflade at vende tilbage. Overordentligt store ere de Vandmasser, som Havet saaledes sender ud over Landjorden, og dersom Vandet ikke efterhaanden atter flød tilbage, vilde det i Danmark i Løbet