Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

107 ving af det klareste Krystal; udenom disse kom Stjernehim- len, der ligesom hine var bevægelig om Jorden i givne Tider, og fik sine eiendommelige Bevægelser ved et Par Himle, der befandt sig udenom den; det Hele omsluttedes af den elfte Himmel, der skulde tjene til at holde det hele Maskineri i Bevægelse. For at forklare de fra den almindelige Bevægelse afvigende Forhold ved Mars, Jupiter og Saturn havde man udtænkt mange andre samtidige Virkninger. Det hele System var uagtet den store Simpelhed, med hvilken det ved første Øiekast syntes at forklare de vigtigste Bevægelser paa Himlen, i Virkeligheden yderst sammensat, og der udfordredes den største Skarpsindighed til at bringe alle mindre tydeligt fremtrædende Bevægelser ind i Systemet. Med hvert Aarhundrede blev Systemet mere forviklet; tilsidst var det saa broget, at det maatte falde og vige Pladsen for den Anskuelse, som det for 2000 Aar siden havde fortrængt. Først i Aaret 1543 bekjendtgjorde Copernicus sit System, omtrent 36 Aar efterat han havde udtænkt det; en saa lang Tid maatte hengaae, forinden han fattede Mod til at offentlig- gjøre det; men med hvert Aar vandt hans Overbeviisning forøget Styrke, indtil han endelig bestemte sig til Offentlig- gjørelsen af et Værk, der løste Videnskaben fra de Baand, som i lang Tid havde hindret dens Udvikling. Han undgik den Storm, som uundgaaeligt vilde have reist sig imod ham og være endt med, at han var bleven dømt som Kjætter og brændt ligesom hans Tilhænger Jordan Brunns, der besteg Baalet i Aaret 1600; thi Copernicus døde i det samme Aar, i hvilket hans Værk blev offentliggjort, og saae paa sin Døds- seng det første Exemplar af samme. Hvor simpelt og smukt er ikke det copernikanske System! Det sætter Solen i vort Planetsystems Midtpunkt, lader Jorden og de øvrige Planeter dreie sig om dette og Maanen om Jor-