Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

110 den nu har svunget sig op. I Aaret 1609 opfandt Galilæi Kikkerten, et Redskab, der nu er saa almindeligt tilgjængeligt, at Enhver med Lethed vil kunne forskaffe sig en Kikkert, der i Styrke langt overgaaer dem, over hvilke Galilæi kunde byde; men ikke destomindre var det ved Hjælp af sin svage Kikkert, at denne samlede de uomstødelige Beviser for det copernikanske Systems Gyldighed, der kun kunde hentes fra det store Verdensrum, fra Stjernernes Bevægelser. Han saae, hvorledes Planeterne Mercur og Venus forandrede sig lige- som Maanen, han opdagede fire Maaner, der bevægede sig om Jupiter, han saae Bjerge og Dale paa Maanen lig dem, der findes paa Jorden. Det var uundgaaeligt andet, end at han maatte tiltrække sig Kirkens Forfølgelse; i Aaret 1633 blev han stillet for Inqvisitionen i Rom, maatte der offentligt gjenkalde sine Iagttagelser og idømtes et livsvarigt Fængsel, der kun ved hans Velynderes Indflydelse senere blev formildet til et tvungent Ophold paa det florentinske Gebeet. Men den store Aand lader sig ikke saa let undertrykke, og indtil sin Død i Aaret 1642 fortsatte Galilæi sine Undersøgelser ved alle de Midler, der stode til hans Raadighed. Slag i Slag fulgte nu cle store Opdagelser hverandre. Det var som om den menneskelige Aand pludseligt var vækket til en hidtil ukjendt Virksomhed og vilde indhente, hvad den i et Aartusinde havde forsømt. Dog saaledes gaaer det stedse med Videnskabens Udvikling • store Opdagelser ere aldrig enestaaende, men ledsages af en Række af mere eller mindre vigtige Opdagelser; det ligger i den hele Maade, paa hvilken Videnskaben udvikles. Videnskabens Tilstand i det femtende Aarhundrede ligner Søens Overflade, der i den stille Morgenstund kun hist og her kruses af svage hiinanden modstræbende Luftstrømninger, som forgjæves søge at sætte den hele Flade i Bevægelse; da falder en Steen ned paa den