Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

109 at bringe Sandheden for Dagen, om de endog selv blive et Offer for den Sandhed, om hvilken de vidne. Tre Aar efter Copernicus’s Død fødtes Thygo Brahe, der vel ikke kunde svinge sig op til det høie Standpunkt, som hiin havde ind- taget, men ikke destomindre ved sine nøjagtige Iagttagelser over Himmellegemernes Bevægelser førte Videnskaben et mæg- tigt Skridt fremad, og hans Iagttagelser dannede Grundlaget for de Opdagelser, som senere gjorde Kepler berømt. Ogsaa han maatte bøde for sin Kjærlighed til Videnskaben og døde i Landflygtighed i Aaret 1601, fire Aar efterat han var for- drevet fra sit Fædreland. Han var en ivrig Modstander af Copernicus og byggede sit eget System, efter hvilket Jorden beholdt sin Plads i Verdens Midte; Maanen og Solen bevæ- gede sig om Jorden, imedens samtidigt alle andre Planeter be- vægede sig om Solen. Nogle faa Aar efter Thygo Brahes Død skete de store Opdagelser, der paa den meest glimrende Maacle beviste Gyldigheden af det coperøikanske System og befriede Astronomien for enhver Fordom. Man valgte den eneste sikkre Vei til Sandheden, man prøvede sine Anskuelsers Rigtighed paa Erfaringens udstrakte Gebeet Galilæi og Kepler vare de Mænd, som i denne Pe- riode førte Videnskaben frem med Kjæmpeskridt. Imedens den sidste valgte Himmellegemernes Bevægelse til Gjenstand for sine Undersøgelser, bestemte deres Baners Form og de simple Love, efter hvilke Kloderne bevæge sig om Solen, og derved vandt Resultater, som ville bevare hans Navn for kommende Tider, underkastede derimod Galilæi de Bevægelser, som fremkaldes ved Jordens Tiltrækning, en omhyggelig Un- dersøgelse; han bestemte Lovene for Faldet, Kastebevægelsen og’ Pendulets Svingninger. Det faldt tillige i hans Lod at berige Videnskaben med et Redskab, uden kvilket Astro- nomien aldrig vilde have kunnet naae den Høide, til hvilken