Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Ill rolige Flade og stævner Vandet op omkring det Punkt, den berørte; men i det Samme sætte'Bølgerne sig i Bevægelse fra dette Midtpunkt og ile i større og større Kredse med en stadigt aftagende Hastighed mod Stranden; Virkningen for- planter sig ud over den hele Vandflade, hvor enhver Deel paavirkes i en desto større Grad, jo nærmere den ligger Be- vægelsens almindelige Ophav. Efter nogen Tid har denne Bevægelse atter tabt sig, og Søens Overflade antager en mere rolig Tilstand, indtil en ny Impuls, atter sætter den i Bevægelse. Opdagelsernes Historie vise os et lignende Forhold; enhver større Opdagelse gjør en Epoche i Viden- skaben og fører den et mægtigt Skridt fremad ikke alene ved den Sandhed, den selv bringer for Dagen, men meget, mere ved den hele Række af Undersøgelser og Opdagelser, som den foranlediger; efter nogen Tid lægger sig atter den almin- delige Bevægelse, de vundne Resultater bearbeides i Stilhed, indtil atter nye Opdagelser sætte Videnskaben i Bevægelse og give den menneskelige Aand fornyet Spændkraft. Efterat Videnskaben i over et Tusinde Aar havde be- fundet sig en sygelig Tilstand, efterat Astronomien var ud- artet til Stjernetyder! og derved netop viste sin egen Svag- hed, efterat Physiken var henslumret og aldeles forsvundet af Videnskabernes Række, efterat Chemien i Erhvervelsen af Guldet i dets materielle Form havde sat sit høieste Formaal og derved selv paalagt sig et Baand, der kun altfor me- get trykkede dens hele Udvikling; — da var det, at de Mænd fremstode, som skulde fore Menneskeslægten bort fra Vildfarelsernes Vei. I Aaret 1492 aabnede Columbus ved Amerikas Opdagelse Menneskene en ny Verden for deres Virk- somhed. og snart omseilede dristige Søfarende den hele Jord; et halvt Aarhundrede senere afrystede Copernicus det Aag, der længe havde hindret Videnskabens Udvikling. I Aarene