Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

112 1572, 1600 og 1604 tændte Himlen tvende nye Stjerner, som aldrig tidligere havde været sete, som i Glands kunde maale sig med Himlens første Stjerner, og af hvilke tvende atter kort Tid efter forsvandt for stedse, imedens den tredie endnu ikke fuldstændigt er udslettet af Stjernernes Række. Hvad vilde man i Astrologiens Tid* ikke have kunnet spaae af disse Stjerners Fremtræden ? Faa Aar efter, i de første Aar af det syttende Aarhundrede skete de store Opdagelser, der bære Keplers og Galilæis Navne, og nu fulgte Opdagelserne Slag i Slag; Kikkerten, Dampmaskinen, Mikroskopet, Barometret, Thermometret, Luftpumpen og mange andre af Physikens vigtigste Redskaber ere denne Tids Opdagelser. Ogsaa paa andre Videnskaber •udøvede disse store Fremskridt en mægtig Indflydelse, og Alchemien eller Guldmagerkunsten sank af- mægtig sammen, den kunde ei frembringe et eneste Guldkorn lig dem, der i saa rigeligt Antal fandtes i Videnskabernes sande Guldalder. Naturvidenskaben udviklede sig saa hurtigt i denne Periode, at kun Faa formaaede at følge dens Fremskridt; som ved et Trylleslag udfoldede Viisdommens Træ sin Krone over det forbausede Folk, og Aarhundreder maatte hengaae, forinden Videnskabens Resultater efterhaanden kunde bane sig Veien til almindelig Bevidsthed. Og det var en naturlig Følge af, at den høiere Dannelse udelukkende havde sit Udgangspunkt i den fjerneste Oldtid, i Naturvidenskabernes Barndom, i en Tidsalder, da netop de Theorier opstode, som i over et Aartu- sinde have standset Naturvidenskabens Udvikling. Igjennem Realunderviisningen, der ikke saaledes som den classiske Un- derviisning bygger paa en Tidsalder, der ligger 2000 Aar tilbage, have Naturvidenskaberne efterhaanden fundet Veien til Folket, der nu ved Videnskabsmandens Hjælp søger at læse i Naturens aabne Bog.