Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

114 af hvilke den ene nærmes til Øiet, imedens den anden rettes mod den Gjenstand, man vil betragte. Kikkerten stiller alt- saa Hindringer for Lysets Bevægelse og ikke destomindre modtager Øiet et skarpere Billed; Lyset skal gjennemtrænge et Par Glas, og dog forøges Gjenstandens Klarhed! Men Sagen er folgende. Naar man betragter en fjern Gjenstand med det uvæbnede Øie, da modtager dette kun en ringe Mængde af det Lys, som Gjenstanden sender ud i alle Ret- ninger, nemlig kun den Deel af Lyset, som træffer Diets Pupil. Igjennem Kikkerten modtager Øiet derimod en langt større Lysmængde; thi det modtager alt Lys, som falder paa det store Glas, der slutter den mod Gjenstanden vendte Ende af Kikkerten. Forsaavidt som Lyset altsaa ikke atter svækkes paa sin Vandring igjennem Kikkerten, vil Øiet modtage et saa- mange Gange stærkere Lys fra Gjenstanden, som Overfladen afhiint Glas er større end Pupillen; man betragter igjennem Kikkerten Gjenstanden med et saa meget større Øie, og denne Omstændighed vil altsaa foreløbigt forklare os den forøgede Lysstyrke, med hvilken Kikkerten viser øs Gjenstanden. Glasset, som slutter den mod Gjenstanden vendte Ende af Kikkerten, har en hvælvet Overflade, og denne meddeler det ganske andre Egenskaber, end det plane Glas besidder; thi imedens Lysstraalerne, der falde paa dette, fortsætte deres Vei hiinsides Glasset i en uforandret Retning, saa at altsaa Gjenstanden viser sig uforandret i Form og Størrelse, ville derimod alle de Lysstraaler, som et Punkt af den fjerne Gjen- stand sender mod det hvælvede Glas atter forenes i et Punkt paa den modsatte Side af Glasset. Brændglasset er et saadant hvælvet Glas, og dets Virkning viser netop tydeligt denne Egenskab; rette vi det mod Solen, ville Sol- straalcrne ved at gjennemtrænge Glasset forandre deres Ret- ning saaledes, at de samles i en vis Afstand bag Glasset: