Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

115 den hele Mængde Varme og Lys, som Solen sender til Glassets Overflade, samles i en ganske lille Kreds, hvor Varmegraden naturligviis bliver saameget større, som Glassets Ovrflade er større end flen lille Flade, paa hvilken Solstraalerne atter sammentræn- ges. Afstanden, i hvilken Straalerne samles bag Glasset, kal- des dettes Brændvide og afhænger af Glassets mere eller min- dre hvælvede Form; jo stærkere hvælvet dette er, desto mindre er Brændviden eller Brøndpunktets Afstand fra Glasset. Betragte vi en fjern Gjenstand igjennem et hvælvet Glas, idet vi holde dette i en Afstand fra Øie( der er større end Glassets Brændvide, da ville vi ikke mere see Gjenstanden paa dens oprindelige Plads og i dens tidligere Størrelse; saa- ledes som Tilfældet er, naar vi see igjennem et plant Glas lig det, der danner vore Vinduer; vi ville derimod see et Billed af Gjenstanden, der ligger langt borte bag Glasset, fremtræde imellem dette og vort Øie i en meget formind- sket Størrelse og omvendt, saa at op og ned. høire og venstre have skiftet Plads. Bringe vi et Stykke Papir eller en anden lys Gjenstand ind paa den Plads, hvor det lille Billed synesat befinde sig, da ville vi see netop det samme lille, omvendte Billed af Gjenstanden, saaledes som det viste sig forØiet, gjengivet paa Papiret, og vi kunne med Blyanten folge det i alle dets Enkeltheder; det er paa denne Maade, at man aftegner Landskaber ved et Camera obscura, hvilket Redskab i det Væsentlige ikke er Andet end en mørk Kasse, i hvis ene Væg er anbragt et hvælvet Glas, imedens den mod- satte Væg har en lys Grund f. Ex. Papir, matslebet Glas, paa hvilket det lille, omvendte Billed viser sig; det er paa denne Maade, at Daguerreotypisten danner sig det lille Billed, som han dernæst paa andre Maader søger at fængsle til den Gjenstand, paa hvilken det er opfanget. Afstanden, i hvilken Billedet viser sig bag Glasset, er for meget fjerne Gjenstande 8*