Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

116 lig Glassets Brændvide, men tiltager, jo nærmere den betrag- tede Gjenstand ligger. Det hvælvede Glas, som slutter den fra Øiet bortvendte Ende af Kikkerten (Objectivglasset), viser os altsaa et Billed af den fjerne Gjenstand i en ringe Afstand fra Øiet; det drager Gjenstanden hen i vor nærmeste Omgivelse. Det er den anden Omstændighed, der er af Vigtighed til Opfattelsen af den Maade, paa hvilken Kikkerten virker. Billedet danner sig netop paa det Sted, hvor alle Straaler, der fra et enkelt Punkt af Gjenstanden udsendes til Glassets hele Overflade, atter forenes til et Punkt, og det lille Billed faaer en mange Gange større Lysstyrke end den, med hvilken Gjenstanden viser sig for os. Men Billedet er dog for lille, til at man vil have nogen væsentlig Fordeel af at betragte det istedetfor Gjenstanden, uagtet man kan nærme sig det paa en meget ringe Afstand. Intet er imidlertid lettere end at forøge dette Billeds Størrelse, vi behøve kun at betragte det igjennem et andet hvælvet Glas; thi imedens det hvælvede Glas viser Øiet alle Gjenstande, der ligge længere borte end Brænd- viden, omvendt og i formindsket Størrelse, vil det derimod vise en Gjenstand. der ligger nærmere end Glassets Brændvide, i sin virkelige Stilling og i forøget Størrelse; Gjenstanden viser sig desto større, jo mindre Glassets Brændvide er, altsaa jo stærkere dets Krumning er. Det Billede, som det ene hvælvede Glas giver, betragte vi altsaa igjennem et andet,’ der forøger dets Størrelse. Det kommer nu kun an paa ved Valget af de to Glas at træfte et saadant Forhold, at Billedet, som dannes bag det ene Glas, naar det betragtes igjennem det andet Glas, virkeligt viser sig større end Gjenstanden for det uvæb- nede Øie; dette er altid Tilfældet, naar Øieglassets Brændvide er mindre end Objectivglassets; jo større nemlig dettes Brænd- vide er, desto større bliver ogsaa det Billed, som Glasset