Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

117 danner, og jo mindre Øieglassets Brændvide er, desto stærkere forstørrer det dette Billed. Vi kjende altsaa nu Betydningen af Kikkertens vigtigste Dele. I sin Grundform bestaaer denne af et Rør med tvende hvælvede Glas af forskjellig Brændvide; det svagt hvælvede Glas rettes imod Gjenstanden og giver et lille omvendt Billed, der betragtet igjennem det andet, stærkt hvælvede Glas viser sig i en betydeligt forøget, Størrelse, uden at Gjenstandens Lys derved bliver svækket; thi Objectivglassets store Overflade opfanger den nødvendige Lysmængde. Alt, hvad man betrag- ter igjennem en saadan Kikkert, viser sig imidlertid omvendt; dette kan naturligviis være ligegyldigt, naar man betragter Himlen, hvor man ikke som paa Jorden tager Hensyn til op og ned; mien for en Anvendelse til Betragtning af Gjenstande paa Jorden vil det være mindre heldigt. En lille Forandring bøder let paa denne Omstændighed; erstatter man nemlig Øie- glasset ved tvende lignende, der befinde sig i en Afstand fra hiinanden, som er større end deres samlede Brændvide, da vil Billedet, betragtet igjennem disse tvende Glas, atter vendes, saa at det viser sig i samme Stilling som Gjenstanden; thi disse tvende Glas danne da et Mikroskop eller en Kikkert til at see nærliggende Gjenstande; de vise ligesom den oprin- delige Kikkert et omvendt Billed af den betragtede Gjenstand; men Gjenstanden for dette Mikroskop er netop det omvendte Billed, som Objestivglasset danner, og som altsaa nu vil vise sig ret. De Kikkerter, med hvilke Galilæi gjorde sine store Op- dagelser, vare af en anden Indretning end den, med hvilken vi nu have gjort os bekjendte; de bestode vel ligesom denne af tvende Glas, nemlig et stort og et lille; men det sid- ste var huulslebet og ikke udhvælvet som hiint. Det er den Construction, som vi gjenfinde i en noget fuldkomnere