Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
118 Tilstand i vore Theaterkikkerter. Disse Kikkerter give imid- lertid ikke nogen meget stor Forstørrelse og have kun en lille Synskreds; de ere allerede for længe siden fortrængte fra de astronomiske Observationer ved den Kikkert, vi nylig have lært at kjende, og hvis Construction skyldes Kepler. De astro- nomiske Kikkerter forfærdiges med en saa høi Grad af Fuld- kommenhed, at man nu kan opnaae en over 2000 Ganges For- størrelse, hvilket omtrent er 200 Gange saa meget, som Ga- lilæi kunde byde over i de Kikkerter, med hvilke han gjorde sine Opdagelser. — Efterat have gjort os bekjendte med det Redskab, som banede Veien til Kundskab om Beskaffenheden af vort Planet- systems Kloder, ville vi med Kikkerten for Øiet kaste vort Blik ud i de Regioner, hvis Enkeltheder uden dette Redskabs Hjælp for stedse vilde have været skjulte for os; og vi ville dennegang navnlig henvende vor Opmærksomhed paa den Maade, paa hvilken vort Planetsystems Kloder fremstille sig for vort skjærpede Blik. Vi tiltræde altsaa vor Vandring- iblandt Himlens Stjerner og trænge med Kikkertens store og skarpe ,Øie frem i deres Nærhed. Solen er den første Stjerne, imod hvilken vi ville rette vor Kikkert; thi den er vort Planet- systems Centrum. Men forinden vi betragte Solen igjennem Kikkerten, maae vi sikkre os imod at blive blendede af dens Lys, som i Kikkerten vilde vise sig ined forøget Glands. Vi anbringe derfor et mørkt farvet eller sværtet Glas nærved Øieglasset, for at kun saameget af Solens Lys skal trænge igjennem, som nødvendigt er til at vise os dens Eiendomme- ligheder. Den store lysende Skive, af hvilken vi i Kikkerten paa Grund af den overordentlige Forstørrelse kun kunne over- see en ringe Deel ad Gangen, viser sig ikke som nogen eens- formig lysende Flade; vi opdage hist og her mørke Pletter i Solen, der langsomt bevæge sig fra den ene Side af Solen