Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

119 til den anden. Det forekommer os, som om disse mørke Ste- der trænge dybt ind i Solens Masse og ere Afbrydelser i dens yderste lysende Omgivelser, igiennem hvilke en mørkere Kjerne giver sig tilkjende. Ofte forandre de deres Form og forsvinde atter, den lysende Sphære slutter sig da sammen og skjuler Solens Kjerne; men enkelte Solpletter hævde i længere Tid deres Plads, drage langsomt hen over Solskiven, indtil de omsider forsvinde i dennes yderste Rand. Tretten Dage forløbe da, i hvilke maaskee mange andre Pletter drage hen over den synlige Deel af Solen, da dukke paa den modsatte Side Pletter frem, hvis Form Øiet atter gjenkjender; de be- gynde nu paany deres Vandring over Solen i samme Retning som tidligere, ankomme til Solens Midte, 25 ll(> Dage efterat de sidste Gang viste sig der, og have i denne Tid fuldendt deres tilsyneladende Omlob om Solen. Ved en nøjagtig Un- dersøgelse ville vi snart finde, at alle de Pletter, som eiter at være forsvundne i Udkanten af Solskiven og i længere Tid at have været usynlige atter fremtræde paa den modsatte Side, ville ankomme til det samme Sted paa Solskiven, hvor de vare for 251/« Dag siden. Man slutter heraf, at Solen dreier sig om sin Axe og tilbagelægger en Omdreining i den angivne Tid; alle Punkter i dens Æqvator tilbagelægge i denne Tid en Vei af over 600000 Miil; saa stor er Solens Omkreds. Solskiven viser sig fuldkomment kredsrund og forandrer ikke sin Form under Omdreiningen, hvilket beviser, at Solen er en fuldkommen Kugle; dens Diameter er 112 Gange Jor- dens, altsaa over 192000 Miil eller næsten 4 Gange saa stor som Afstanden fra Jorden til Maanen. Efter at have betragtet Solen, vende vi vort Blik mod Maanen. Her behøve vi ikke noget Blendglas for at svække Lyset; thi Maanens Lys er mangfoldige Gange svagere end Solens, det er ei stærkere end det, enhver lille Sky af Maa-