Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

128 Planeternes, de ere kun synlige for os i den korte Tid, i hvilken de nærme sig Solen for at bade sig i dens Straaler, og drage dernæst atter ud til Planetsystemets yderste Enemærker, fra hvilke de ofte først efter Tusinder af Aai’ atter kunne nærme sig Solen, hvis de ei forinden, have ladet sig vildlede af en anden lysende Sol lig de Tusinder, der funkle paa. Himlen. Cometerne ere ikke som Planetsystemets andre Kloder tunge Legemer, de ere Verdensrummets Skyer. Erfaringen har viist, at enkelte af disse luftige Kloder bevæge sig i regelmæssige Ti- der om vor Sol og følge de samme Love som Planeterne. Kikkerten har saaledes ikke alene sikkret Jorden den rette Plads i Planetsystemet, beriget dette med 37 nye Planeter og nogle og tyve Maaner og viist os en Utallighed af andre Kloder, der ere usynlige for det uvæbnede Øie; men den har tillige lært os at kjende de andre Kloders pbysiske Beskaffen- hed; den har lært os, at der gives andre Planeter, hvis Overflade lig Jordens er underkastet Forandringer, og- som ikke lig Maanen ere døde Masser; den har viist os Tilstedeværelsen af de første Betingelser for alt organisk Liv, et Hav og en Atmosphære. Endnu større ere de Resultater, som den bereg- nende Astronom har kunnet opnaae; thi ved Kikkertens Hjælp er det blevet ham muligt at følge de fineste Bevægelser paa Himlen, og af sine nøjagtige Iagttagelser at udlede Love om X erdensbygningen med en saa høi Grad af Fuldkommenhed, at det har været muligt at beregne Tilstedeværelsen af en stor Planet, som aldrig noget Menneske tidligere havde seet, og om hvis Tilværelse Kikkerten først da oplyste Verden, efterat Astronomen ved sine Beregninger havde angivet den hidtil ukjendte Stjernes Stilling paa Himlen.